Så blev det mandag igen efter en hård weekend. Den startede ellers fint nok – min mor var forbi i torsdags for at hygge, aflaste og generelt tilse arvingen. Sparkefisen var utroligt stille og medgørlig hele torsdagen, faktisk meget mere end han plejer at være. Men fredag slog han til. Fredag aften var et helvede, han skreg hysterisk (hvilket han ellers ikke gør) og ville ikke puttes af Jess, kun af mig. Lørdag havde vi planlagt at tage ind til byen, futte lidt rundt og se udstillinge i cisternerne af den japanske arkitekt Sambuichi. Det er en mægtig fin udstilling, som dog lukker her d. 2 februar.
Han fandt sig pænt i at blive båret rundt i bæreselen i 2-3 timer. Da vi kom hjem havde vi endnu en gang en hysterisk dreng, der ikke ville noget som helst. Både Jess og jeg var vildt frustrerede og nåede at have flere samtaler om hvem, hvad og hvordan vi gør det her så vi begge kan leve i det. Det er især voldsomt når vi ikke kan aflaste hinanden som vi plejer. Og når det er mig med brysterne er det mig der må tage ham. Jeg sagde for sjov at næste gang vi skal lege far, mor og børn vil jeg være far, men det er ikke helt løgn. Natten igennem ammede jeg sparkefisen hver time og han var stadig urolig. Søndag morgen kom min bror og hans kone forbi til “bring selv morgenmad”. Et nyt koncept vi har udviklet hvor de medbringer brød og vi klare resten. Så spiser vi morgenmad sammen et par timer og får snakket. Vi nyder det alle, fordi det er så uforpligtende måde at ses på alle er næsten stadig i nattøj. Samtidig har man stadig meget af dagen til at lave alt muligt andet. Resten af dagen ville sparkefisen ikke sove igen, hylede hysterisk og ville kun være på mig. Det varede helt til om aftenen kl. 23. hvor jeg måtte stå op og give ham mad. Han får ellers kun flaske efter jeg er gået i seng i et forsøg på at sikre mig lidt søvn. Han vågnede kl. 02 i nat som han plejer og har faktisk opført sig “normalt” siden, så jeg håber det bare var et spring af en art og jeg nu får min glade baby tilbage. Samtidig er det rigtig vinter ruskevejer udenfor og jeg må indrømme at jeg drømmer mig væk til et varmt sted med kolde smukke drinks. Heldigvis skal vi snart på ferie, dog ikke et varm sted, men på ski i hytten som vi glæder os meget til.
