Det er tirsdag morgen og for første gang i lang tid sendte vi vores søn i vuggestue i går. Det betyder at nu hvor lillepigen sove lur er der igen stille i huset for kun anden gang siden d. 3 marts. Det er lidt mærkeligt, og ret rart. Jeg hentede ham tidligt og have en rigtig glad dreng, fuld af energi resten af dagen.
Corona-tiden er en mærkelig én. Vi har som familie i de seneste 6-7 uger tilbragt langt flere dage og timer sammen end vi kommer til længe. Uden faktisk at foretage os ret meget, da alle aktiviteter er lukket ned. Selvom det er pisse hårdt at jonglere arbejde, børn og massivt søvnunderskud for undertegnedes vedkommende, har det også været en særlig tid. Jeg er monster træt af ikke at have pauser dagen igennem og har nogle åndsvage nætter for tiden, fordi vi prøver at stoppe natte-amningerne. Lillepigen er blevet 6 måneder. Så nu burde vi kunne begynde, at hun sover igennem uden mælk og snart sover på eget værelse (hvor det “eget værelse” lige bliver ved vi ikke endnu, da vi ikke har to børneværelser… derfor dette indlæg om byggetilladelsen). Men altså, nu hvor Bassemand er tilbage i vugger kan jeg faktisk hvile eller bare hvile hovedet når Lillepigen sover, hvilket er tiltrængt og ret fedt.
Bassen har klaret det super godt, ikke at have andre end Mor og Far at lege med, hans sprog har udviklet sige enormt meget og han laver lange sætninger og udtrykker følelser “Jeg er meget ked af det” efterfulgt af “Jeg blev glad igen”. Mit yndlings udtryk er “Sådan gør-ver” hvilket betyder, “Sådan gør man”. Men sjove ting han siger er også “Flot Mor” mens han klapper i hænderne… eller “Ja, god ide” eller “Argh, den driller lidt” (om en sok der krøller i støvlen)
Han er god til at lege selv, og elsker sin sandkasse og sin modellervoks. Men indrømmet så kører der altså også en del tegnefilm dagen igennem. Det er faktisk hvad jeg glæder mig mest over, stopper. Nu kan han lege med venner i stedet for at se tegnefilm. I starten henter jeg ham når han skal sove lur, så han er der kun 4 timer om dagen og får en blød start. De skal lige finde ud af det hele derovre, så når de ser hvor mange børn der kommer, kan vi finde ud af om han skal sove der.
Så hvad skal man bruge al den nyfundne frihed til? Tilføjelse: Altså ud over at passe og hygge med det barn jeg faktisk er på barsel med – hun er klart blevet nedprioriteret i denne tid. Jeg skal helt klart skrive lidt mere her, man glemmer så hurtigt så jeg vil meget gerne have noteret lidt mere ned om ungernes udvikling og hverdagen i den her tid. Jeg skal drikke kaffe i solen og måske (hvem ved) læse en bog – og så sætter vi nok lidt mere skub i vores byggeplaner.