Top 13 tips til overlevelse

Ninamarq Fotografi Top 13

I februar i år lavede jeg denne Top 13 liste med generelle tips til overlevelse – mange har sikkert ventet i spænding siden “Top 9 listen over farlige dyr” blev lavet i Californien i 2013. Top 13 listen blev først udgivet på Facebook til stor beundring fra en dedikeret fanskare (den skarpe læser vil bemærke ironien) men jeg fik aldrig lagt den på bloggen, så nu skulle det være:

Top 13:

  1. Lugten af død fasan kan være svær at få af et par handsker
  2. Lad være med at tale alt for meget om robotter på 1. date med en pige du ikke kender
  3. Tag ikke imod beauty-tips fra én der bruger Bodylotion i ansigtet
  4. Det er sjældent godt at få dask med en dejskraber (med mindre man ligefrem har betalt for det)
  5. Bouillonterning der ikke er opløst smager ikke godt
  6. Pandelamper er stærkt undervurderet
  7. Mænd skal sørge for at deres jakkesæt passer dem, ellers ser det ud som om de har deres fars tøj på
  8. Agurk ovenpå peanutbutter sørger for at sidstnævnte ikke klistrer til ganen
  9. Marchmallows bør holdes væk fra bjørne, også selv om man kan være fristet til at medbringe førstnævnte på en campingtur hvor sidstnævnte er tilstede.
  10. Det er potentielt smertefuldt at være med til at fejre 43 års fødselsdag på et rulleskøjtediskotek, hvis man ikke har stået på rulleskøjter i 10-15 år.
  11. Blå Swix klarer alt
  12. Hvis du giver en “vasker” til en, som er både stærkere og hurtigere end dig selv, kommer du måske til at fortryde det.
  13. Hvis man camperer i telt på et tag skal man ikke banke pløkker i

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.