Tilbygning vol. 17 – Ibrugtagningstilladelse

Jeg er vildt bagefter, det her indlæg har bare ligget klar uden jeg har fået trykket “Udgiv”, så nu kommer det bare ud som det var.

Vi har nu for et par uger siden fået vores ibrugtagningstilladelse. Det er simpelthen så stort, og det gik meget hurtigere end frygtet. Jeg udfyldte dokumenterne d. 12. marts og tilladelsen kom d. 16. marts. Så nu er vores byggeri helt officielt færdigt. Derudover har vi også fået huset vurderet igen og det ser fint ud. Vores maler er færdig og det eneste der mangler er en enkelt udendørs stikkontakt.

Det betyder at vi i to uger ikke har haft en eneste håndværker på matriklen siden september hvor vi startede med byggeriet. Meget underligt og meget dejligt. Altså de har alle været super søde, ordholdne og dygtige, så på en eller anden måde er det lidt vemodigt at vi ikke skal se dem igen lige foreløbig. Men vi er også mætte af byggeri for nu. Vi skal have ro om vores familie og tid til at indrette og falde på plads. Nyde vores hus, vores børn og (som ejendomsmægleren skrev i sin sms med vurderingen “Nyd jeres hus og dine fantastiske surdejsboller ;-)” Det er dem her han taler om – de var nybagte da han kom forbi, så han fik en med to-go 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.