Tilbygning vol. 15 – Gulv

Uha jeg er bagud med indlæg – ikke kun om tilbygningen men bare lidt om alting. Liv er i en udvklingsperiode, hun er begyndt at sige små ord og også at ville gøre og have en masse ting som hun ikke kan kommunikere, så hun snakker mest i hyl.. det er som at have en lille nazgul hjemme i stuen konstant. Men nuttet er hun heldigvis også.

Det var vores nye gulv jeg ville skrive om. Det er ved at være 14 dage siden de kom og lavede det, og det er blevet mega flot. Overgangene mellem nyt og gammelt vidste vi godt ville blive synlige. Generelt ved vi godt at den her type gulv kommer med en masse forbehold. Det vil blive slidt, det vil få brugsspor og det vil få patina. Så det er ikke en type gulv man skal have hvis man tænker det skal stå spejlblankt hele tiden.

Vores gulv er nu 4-5 år gammelt og man kan tydeligt se hvor vi går meget, og hvor der har været tæpper på hele tiden. Det eneste vi har overvejet det er i køkkenet hvor det bliver meget slidt, der slides voksen også af, men det kan man bare slibe og forny og så lukkes gulvet igen. Det trængte til en tur, så nu hvor gulvmændene allerede var i gang, kunne de lige så godt ordne køkkenet også. Det betød dog at vi ikke kunne bruge køkkenet eller væres indgang en hel dag så igen var der logistik indregnet. Vi fik også slebet gangen, og nu der var ryddet, kunne vi jo også lige så godt male væggene ik?

Her kommer billeder fra gulv-processen – til info er det et Weber Designgulv i farve G60. (ikke reklame) – Alle billeder er taget fra vores eksisterende hus, da man jo af gode grunde ikke kan gå på det mens det tørrer:

Weber designgulv - proces del 1 epoxy
Først laver de alle små reparationer og lægger et epoxy lag på sammen med tyndt lag grus – de laver faktisk sandpapir.
Weber designgulv - proces del 2 støbning
Gulvmixen hældes på og fordeles forsigtigt – her er den helt våd og blank.
Weber designgulv - proces del 3 tørring
Når det tørrer op bliver det helt mat og er meget sart.
Weber designgulv - proces del 4 pore-lukker
Så bliver det slebet og får en pore-lukker på i 3 omgange.
Weber designgulv - proces del 4 færdigt gulv med voks
Derefter 2-3 lag voks og så er det i princippet færdigt. Det skal tørre stille i 14 dage. og så kan man sætte gulvvarme på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.