Meget spændende historie fra det virkelig liv:
Bassemand har været syg siden mandag. Tirsdag blev jeg hjemme med ham hele dagen, og arbejdede når han sov. Onsdag og torsdag trådte min mor til og blev begge dage. Men hold nu kæft nogle nætter. Han sover jo ikke godt når han er syg med 40 i feber… og det gør vi så heller ikke.
Men hvordan mon man egentlig også har det når man har både lungebetændelse og mellem-øre betændelse? Nok ikke så fedt. Så nu er fyren på pencilin
Konsekvenserne af træthed er også til at mærke. Jeg væltede en kop kaffe ud til et bygherremøde – og jeg er normalt ikke klodset. Jeg plejede at være top tunet på arbejde, havde sørget for kaffe til møderne og havde styr på tingene. Det har jeg sådan set stadigvæk – men så taber man lige en bunke papir ned af trappen, eller laver dobbelt-bookinger i kalenderen. Dumme ting, der får en til at føle, at man er meget langt fra at have styr på ting, selvom det er småting.
Meget mere åndsvagt kom jeg til at gå på noget våd beton på byggepladsen – klassisk dummernik. Nu vejer jeg ikke så meget, så det går nok. Men fuk man føler sig dum – og jeg vil blive drillet med det til evig tid!
Til dem der ikke var oppe kl. 03.16 i nat og gå med en barnevogn kan jeg fortælle at det var en klar nat, med fin stjernehimmel. Jeg bor et sted hvor det bliver mørkt om natten, så det var meget smukt. At jeg hellere ville sove end at gå rundt med en syg febervarm baby er noget andet.
Glædelig fredag derude.
… og blot for at præsidere, han står ikke ude om natten, men det er langt lettere at få ham til at sove hvis man kan trave lidt. Så vi går rundt med ham til han falder i søvn, og sætter ham så indenfor i varmen igen…