Stille weekend og foreller

Efter vores fødselsdags marathon som løb af staben over 5 weekender i træk fra slut marts til midt april, har vi med vilje holdt lavt blus på aktiviterne i de kommende weekender. Denne weekend er præcis sådan én. Det betyder, at vi faktisk ikke laver så meget… altså så meget andet end det man nu altid gør i weekenden: rengøring, oprydning, vasker mindst to maskiner og prøver at danne sig en status over hvordan livet og hjemmet er pt.

Bassemanden er omsider ved at være ovre besværlighederne ved tænderne og er blevet lidt glad igen, men til gengæld er vi inde i en multi kræsen periode. Jeg har tidligere læst at der sker en del når børnene bliver meget mobile. Der skulle opstå en naturlig kræsenhed, fordi de har mulighed for at finde frem til ting at putte i munden som de ikke kunne nå før, og som et led i urmenneskets overlevelse medfører det en periodisk kræsenhed. Jeg ved ikke om det passer, men det giver god mening hvis jeg tænker “Stenalderbarn sidder stille eller kravler, der er grænser for hvad han støder på inden mor fanger ham. VS. stenalderbarn spurter rundt i skoven og spiser fluesvamp uden mor ved det.” Anyway, jeg synes det er ret irriterende og Jess prøver at berolige mig og sige, at jeg ikke skal lade mig gå på af det. Jeg orker bare ikke et kræsent barn, men det handler vel også om hvor meget vi gider tage kampen med tiden? Tips modtages… (han er 17 måneder ca.)

Omkring det med at være mobil, så må man sige at han er ret vild, den lille gut. Nu er han begyndt selv at kravle op i sin trip-trap stol, som altså stadig har baby-sæt på. Men han er ligeglad, han kravler bare op, svinger benene over og lader sig glide ned i stolen. Både Jess og Jeg er totalt delte, på den ene side er vi vildt imponeret og lader ham prøve alt muligt (derfor har han også ofte små blå mærker i panden) på den anden side gyser jeg indvendigt og tænker at hvis det går galt, så går det rigtig galt.

Ellers har vi (når jeg siger vi, mener jeg Jess) fået repareret et WC der løb. (I sidder helt ude på kanten af stolen i spænding, ik? ) Jess var ude og løbe en lang tur med Bassemand i runner her til morgen. Og nu er de to taget til et nervepirrende lokalopgør på Helsingør Stadion hvor hjemmeholdet spiller mod Fremad Amager. Så de to hygger sig gevaldigt og jeg har fået lov til at nusse rundt herhjemme. Har en plan om at se meget strengt på noget strygetøj. Det er vist den eneste traditionelt kønsopdelte gøremål vi har her i huset. Jeg stryger Jess (og egne) skjorter, alt andet deler vi.

I går lørdag lavede vi foreller til aftensmad, og det var simpelthen så godt. Jeg eeeelsker helstegt fisk, og forellerne var friske og helt perfekte. Vi har en plan om at prøve mindst én ny opskrift om ugen, fordi vi ofte føler os totalt fantasiforladte. Til formålet har jeg skaffet den Jess kalder “Citronbogen”. En ny kogebog “Enkelt” af Yotam Ottolenghi, (det er ikke reklamelink) for dem der ikke kender ham, er det bare om at komme i gang. Israelsk/mellemøstligt køkken, og det smager fantastisk. Jeg planlægger et lille indlæg om kogebøger til israelsk mad, som jeg er helt pjattet med, og som er ret overset herhjemme. Bortset fra humus som jeg jo også har skrevet om her.

Ellers er meget af vores headspace denne weekend gået med, at snakke mulighederne igennem omkring at lave en tilbygning. Da vi byggede huset her, havde vi ikke økonomisk mulighed for at bygge det hele på en gang, så vi har altid vidst at vi skal på den igen. Det er hele tiden en afvejning af hvordan vores økonomi ser ud og dermed hvordan vores liv vil blive. Pt. har vi stadig et lidt grimt banklån som vi banker hårdt af på. Så beslutningen og konklusionen på alle overvejelserne er blevet, at vi tager det op igen om 1-2 år. På den ene side er jeg lidt skuffet, på den anden lidt lettet. Det er så sjovt med byggeprojekter, men de kræver også meget af én og tag ikke fejl, byggeri er kompliceret. Hvis det var let, havde jeg ikke noget arbejde 😉

Derudover er jeg bagud med billeder af Lille-fister, årsagen er en blanding af, at jeg ikke får taget mig sammen og han ikke vil sidde stille – så det er noget med at fange ham i farten 🙂 Nedenfor er et fra Tunesien på stranden sammen med Jess.