Så er Sparkefisen blevet 12 uger – tiden er alligevel gået lidt stærkt. Jeg havde egentlig planlagt en 8 ugers update, men så gik der pivser i sparkefisen og vi havde tigerspring. Han var umulig at putte, ville kun være på mig og sov 30 min. ad gangen hele døgnet. Så jeg må indrømme at vi begge hang i en tynd tråd. Jeg nåede intet andet hele dagen end at tage mig af ham.
Nogen gange er det som om hans ansigt ændrer sig dagligt. Jeg tror han vil gå i kategorien “en nem baby” men det betyder ikke at jeg syntes det er nemt (se foregående indlæg – shit den er stram). Det er ikke svært på den måde at jeg ikke syntes jeg kan finde ud af det. Hans signaler er egentlig meget tydelige og han er ikke så pivset når det kommer til stykket. Men jeg har stadig selv svært ved at hvile i det og jeg har svært ved at finde mig tilrette med ikke at lave andet på en hel dag end at holde ham i live. Men når det så er sagt så bliver det bedre og bedre i takt med at jeg lærer ham bedre at kende og at han udvikler sig.
Når han smiler er det det hele værd. Der kommer nogle store smil når han er udhvilet om morgenen. Nogen gange nærmest griner han i søvne og så er jeg helt solgt. Ved 9 uger kan han ikke så meget. Han er stærk i nakken, og skubber godt fra med benene når man “cykler” med ham, eller når han bliver sur og ligger og sparker. Han kigger meget intenst efter lyset og holder øjenkontakt længe. Han kan også godt ligge alene på et tæppe i 15-20 min og lave lyde uden at han er utilfreds. Jeg er begyndt at holde ham lidt “stående” så han kan sparke fra sig, hvilket han tydeligvis syntes godt om. Sundhedsplejersken kom da han var præcis 9 uger hvor han blev målt og vejet. 6,3 kg og 60 cm lang. Det betyder også at vil allerede er gået to blestørrelser op og både tøj til str. 50 og 56. er blevet pakket pænt væk igen. (50 var for 4 uger siden)
Virtuel debut
Derudover har jeg besluttet at det er ok med et billede af ham her på bloggen. Jeg er ellers ikke meget for det, men han skal jo lave sin virtuelle debut på et eller andet tidspunkt, så hvorfor ikke nu.?
De sidste uger er han begyndt at sige flere lyde og kigger interessant på mig når jeg snakker. Han nærmest svarer når man snakker til ham, så man kan have en helt lille samtale med lyde og smil. Han er også meget optaget af sine hænder og fødder som han godt kan bruge 20 min på at sidde og stirre på. Jeg tror han er højrehåndet, det er i hver tilfælde højre der er mest aktiv, men jeg ved slet ikke om man kan bedømme sådan noget allerede nu. Han kan rigtig godt lide at man holder ham stående, så står han og ser helt koncentreret ud og han kan faktisk holde hovede selv så han er meget stærk i kroppen. Mor er stolt!