Lykke er småt – det skal man huske. Denne her sommer vil nok i mange år fremover stå som helt særlig fordi det er vores første sommer med Bassemanden. I mine månedsstatus (statusser eller stati? – hvad hedder det egentlig?) har jeg sjældent det helt store perspektiv på, de er et øjebliksbillede.
I sidste weekend var vi på høstmarked og Lillefisen kravlede rundt på en halmballe og legede med strå. Jess funderede over at de ikke havde mere banjo musik (hvilket jeg er enig i var en klar fejl) og jeg nød en øko-klappet hotdog.
Her til eftermiddag efter båd lillefisen og Jeg havde taget en lur, sad vi ude på terrassen og kiggede på at Jess byggede i haven. Dér slog det mig som noget helt særligt, lykkeligt og flygtigt. Basseman legede med Jess værktøj og hev hovedet at blomster, og jeg sad og nød udsigten og øjeblikket.
Nu starter hverdagen for alvor, Jess barsel er slut og efteråret kommer med regn, rusk og hygge.
