Denne sommer, hvor jeg lige har skiftet job holder vi ikke så lang sommerferie. Vi vil gerne gemme lidt ferie til maling af hus og forhåbentlig en lille bitte tur til Atlanta til efteråret. Fra 1. august holdt vi 2 ugers ferie som startede med at besøge venner i sommerhus og derefter køre en godt pakket bil op til sverige til hytten. Hytten bliver mere og mere en del af vores planlægning og vi elsker stilheden, elgene, renerne, den næsten tamme ræv og at vandre i fjeldet.
Vi har besluttet at vi næste år tager på ski i januar hvor det er mørkt og koldt, og horisonten er næsten lilla.
Efter en tur til hytten kørte vi ned gennem sverige, hytten ligger alligevel 12 timer nord for København, så det er en solid tur, men vi har savnet at campere helt enormt siden vi forlod Californien, så vi besluttede at forsøge os med Sverige. Konklusionen på projektet bliver at vi skal øve os noget mere, finde bedre steder og undgå tydeligt populære steder.
Vi kom hjem om søndagen og var simpelthen nødt til at køre en tur forbi huset. De var startet samme dag vi tog nordpå med at samle det hele, så der var sket en masse. Tirsdag tog vi mod Firenze. Da vi bestilte turen var det 15 grader og perma-regn i DK, så vi ville være sikre på at få en smule varme. På turen hjem fløj vi over Zurich, hvor jeg ikke har været siden 2010-11. Luca som jeg boede sammen med har åbnet sin egen restaurant sammen med en anden Luca. Så nu er de “Luca2” (i anden). Vi boede hos Luca og spiste på restauranten en af aftnerne. Mest slappede vi bare af, hang vi bare ud med Lucaerne og rendte rundt i Zurich. Byen har ændret sig en del, hele kvarterer i kreis 4 er næsten bygget om.
Har virkelig savnet Luca og ikke mindst hans mad. Han plejede at lave mad til mig om natten når vi begge kom sent hjem, han fra restaurant og jeg fra ETH. Så sad vi og spiste, drak en øl og stenede mystiske schweiziske sportsgrene som “sten-kast” eller så film.
Billedet indkapsler ferien, Leonardo da Vinci og fysik fra Firenze, Mora-kniv fra sverige og chokolade fra CH. Historien om Tobleronen og ræven kan komme en anden gang 😉 /N
Besøg Luca her næste gang du er i Zürich: http://www.restaurant-luca.ch