Det er lørdag morgen og vi hører Dolly Partons greatest hits mens vi bager grydebrød! – Vildt hyggeligt, ret overskudsagtigt og ikke symptomatisk i de her dage. Det går noget langsomt efterhånden og jeg begynder at kunne mærke at det er sidste stræk – mit energiniveau er faldet betydeligt de sidste par dage.
Samtidig er Bassemanden ret tydeligt gået ind i det man så politisk korrekt kalder “selvstændighedsalderen” – før hed det trodsalder, men det bruger man vist ikke mere 😉 Vi kan virkelig mærke at han er i udvikling, og at han knap nok selv kan følge med. Han ved ikke hvad han vil, men noget vil han… hele tiden. Samtidig har han aldrig været typen der går og putter med det, eller bare nuller rundt. Der er action og drama på hele dagen, og om aftenen er han så smadret at han dårligt kan hænge sammen – men han vil stadig noget… lege, bygge, plyndre hindbærbuskene være med til alt, kaste sit legetøj… Her på det sidste har han smadret så mange ting at jeg overvejer at oprette et regneark over det: skåle, kaffebryggere (dem til filter) og en stor urtepotteskjuler.
…og så er der de ting han ikke vil: spise og slet ikke ved bordet. Børste tænder, have skiftet ble, bad, få sko og hue på når han skal ud. Alle sammen ting som kræver en kamp, men som altså også er en kamp vi må tage. Alle siger man skal vælge sine kampe, og det prøver vi også, men emner som har med hans sikkerhed og sundhed at gøre er vi enige om at stå fast på. Om han så får mindre aftensmad fordi han ikke gider spise det vi serverer, må vi være kolde overfor.
Samtidig har han sagt sine første sammenhængende ord “Mere sovs” he he, så helt ligeglad med mad er han ikke, og hvis han kunne få lov til at spise smør direkte fra pakken med ske ville han også gøre det.
Men tilbage til slutspurt: Jeg er nu officielt i uge 40 vs. 39 + 0 og til min store glæde nåede jeg at blive klippet i går! Hurraaa! Der sker noget med mit hår hver gang jeg er gravid, det er som om jeg ikke taber et eneste hår, så til sidst er det som at klippe en bamse og min stakkels frisør står i en sky af mikroskopiske hår. Sidste gang gik det tilbage til normalen ca 6 måneder efter jeg havde født. – Så så det også ud som om vi havde fået hund. Jeg er blevet klippet det samme sted i 13 år og har efterhånden same ritual hver gang. Kaffe fra Coffee Collective og en gåtur gennem torvehallerne – evt. indkøb af blomster og så klippes. Nogle gange har jeg lidt ekstra tid og kan snuse lidt rundt i butikker og få lidt “by” inden jeg tager hjem igen.
Weekenden byder på fødselsdagsfejring for min mor, lidt oprydning, lidt havearbejde – f.eks. skal vi plante hvidløg igen og ellers ikke så meget – vi er ikke et sted hvor vi lægger mange planer. Mest venter vi jo på at der sker noget. Nu skal man jo passe på hvad man siger, men jeg har på fornemmelsen at det kke bliver i weeekenden. Måske starten af næste uge, men ikke lige nu.