- Gurli gris er pisse irriterende, nøøj hvor har jeg lyst til at opdrage på hende – selvglad, selvretfærdig, smådum og får aldrig af vide at hun skal opføre sig ordentligt. Det er sikkert bare mig!
- Har jeg i slut august sagt sætningen “Mor, så hold dog op med at lege spyflue” – og ment den i ramme alvor. (Lang historie, men Bassemanden blev vildt distraheret ved middagsbordet af mormor som spyflue)
- Er der vildt mange døde dyr i vores vindueskarme, ikke kun fluer, men også stankelben, edderkopper, hvepse og græshopper!
- Sker det ret ofte at jeg prøver at åbne vores hoveddør med bilnøglens bib-funktion. Det virker ikke!
- Har vi været nødt til at købe endnu en støvsuger – denne gang en ledningsfri – indtil videre virker det vildt godt med kombinationen af Ronnie (vores robotstøvsuger) der tager det værste og den nye ledningsfri som vi bruger til kanterne og efter Bassemanden har spist ris ud over 4 m2
- Drømmer jeg om normalt tøj! Jeg glæææder mig til jeg kan hoppe ud af preggo-jeans. Især glæder jeg mig til jeg kan have en fin kjole på igen som ikke er str. “Jeg har spist en fodbold”
- På den anden side kom jeg lige i tanke om at jeg havde en “beef” med jeans før jeg blev gravid, det har jeg trods alt ikke med preggojeans.
- Er det blevet september og jeg eeeelsker sensommer/tidligt efterår!
- Har vi vildt mange edderkopper i huset og nogle af dem er altså MEGET store… vi taler over en 5 krone med tykke hårede ben!
- Kom jeg til at tænke på om “unge” mennesker og børn ved hvor stor en 5 krone er?
- Har Tool udgivet nyt album, hvilket jeg har ventet på i 13 år, og på en eller anden måde opdagede jeg ikke at det udkom – så Jess nåede at høre (og købe) det før mig og jeg føler mig snydt og helt bagefter.
- Har jeg set programmet “Tillykke, i skal have trillinger” og det er perfekt hvis man syntes ens mave er lidt tyk og i vejen. Pludselig har man ingen gravid-problemer overhovedet – livet er nemt og det kører bare!