Det er vist beskrivelsen af min generelle sindstilstand i de her dage. Derfor holder jeg også en lille pause fra blogland – lad os kalde det sommerferie ;-). Måske er det bare fordi jeg for første gang i lang tid har mulighed for at tænke over hvordan jeg har det, og har tid til at lave andet end det jeg lige skal. Måske er det gravid-hormonerne der sætter lidt ind. Måske er det bare feriesyndrom. Normalt har jeg hovedet fyldt med ideer, projekter, tanker, ønsker og alt muligt andet. Men lige nu er der bare tomt og jeg går lidt rundt om mig selv. Jeg ved ikke hvad jeg vil, hvad jeg skal foretage mig, hvad jeg burde få gjort eller hvordan jeg i det hele taget har det.
Jeg syntes ofte at starten på en ferie er svær, nogengange har jeg løbet så hurtigt så længe, at min krop sætter ud og tvinger mig til at holde helt pause. Jeg er jo tidsoptimist, med alt hvad det indebærer af gode og knap så gode ting. Men det er næsten også altid sådan, at jeg har glædet mig vildt meget til ferie og alle de ting jeg får tid til, alle de ting jeg gerne vil prøve, eller nå eller lave. Når ferien så endelig er der rammer jeg en mur af træthed, bliver ret gnaven (undskyld Jess) og skal lige finde en rytme igen.
Det plejer at ændre sig efter en uges ferie eller der omkring – så vender min energi tilbage, jeg har fået nye ideer og er klar til et nyk til. Om det også gælder denne gang eller om min voksende mave og baby derinde så i stedet tager dén energi får vi at se.
Det at have tid til at tænke nærmere over hvordan jeg har det giver nemlig også plads til at min efterhånden fremskredne graviditet får lov til at fylde mere. Der er stadig 11 uger tilbage, så det er lidt tidligt for min smag. Men det at være gravid ér jo altså en tilstand man er nødt til at tage hensyn til. I mit tilfælde ligeså meget mit lave blodtryk der gør mig en smule slatten. Med de ord hopper jeg tilbage i ferieland, tager solbrillerne på, drikker noget vand og tillader mig være dvask resten af dagen. 🙂 God søndag derude.
