Ninamarq

Bosat i en lille landsby i Nordsjælland i nybygget hus vi selv har tegnet sammen med min mand, nanofysikeren Jess, vores søn Bassemand og nyfødte Lillepige. Jeg er uddannet Arkitekt fra Kunstakademiet i København og ETH  i Zürich og arbejder til daglig som Bygherrerådgiver for MOE A/S. Bloggen startede for alvor i efteråret 2012 i forbindelse med at min mand og Jeg flyttede til Californien, hvor han arbejdede på Stanford University i Palo Alto. Ud over at være uddannet Arkitekt har jeg studeret kunstfotografi i de to år jeg boede i Bay Area syd for San Francisco.

Jeg elsker god mad, smukke kjoler, stiletter, klassisk jagttøj, bøger om cykelsport, gyldne hvidvine, godt selskab, duften af efterår, regn og skønhed i alle former.

Bloggen er altid personlig, men jeg lover hverken relevans, journalistisk kvalitet, politisk korrekthed eller en fuld beretning om hvad jeg går og foretager mig. Det er stort og småt fra min verden.

Jeg blogger fordi jeg nyder det og håber på at underholde og inspirere. Jeg bliver altid glad for kommentarer og hører gerne fra jer. Det er ikke en “tema-blog”, fordi mit liv ikke er et tema, det er en slags online dagbog, huskeliste, galleri, portfolio og ventil. Den er ikke perfekt, for det er jeg ikke, og den er ikke komplet, for det er livet ikke 🙂

Med mindre andet er angivet er alle billeder mine egne.

Nina Marquardsen fotograferet af Kristian Hestbæk
Foto: Kristian Hestbech @guldhest