Så ramte december, shit det er gået stærkt.. tænk at det er et helt år siden jeg sad på hillerød med en blodprocent på 4,5 og en lille vågen, evigt sulten bassemand i armene. Hele november havde jeg været på barsel og husker ventetiden hvor jeg bare var tyk, tung og træt. Selvom jeg lavede alt muligt gik det mega langsomt.
Husker også de første 14 dage med Sparkefisen… det var ret kaotisk
Her kommer en november status, nu med girafplante:
- Det var første gang Bassemanden blev ramt af hvad man må betegne som alvorlig sygdom. Lungebetændelse var noget babyer krasede af i gamle dage, så vi er glade for penicillin – selvom jeg også syntes det er skræmmende, at man skal give så stærk medicin til så lille et barn. De siger man kun kan regne med at blive rask af penicillin ca. 10 gang i sit liv. Betyder det der kun er 9 tilbage? #shit
- Vi har også holdt den lille fyrs 1. års fødseldag. Tænk at han allerede er et år.
- Er overrasket over at det faktisk er lykkedes mig at blogge jævnligt de sidste års tid. Jeg ved jeg bliver glad for det om nogle år.
- A pros pos blogging – nogen med gode tips til andre bloggere? Jeg er (sorry guys) ret træt af mad-blogs med mandelmælk og mega træt af blogs hvor alle indlæg indeholder reklamelinks. Jeg leder efter nogen der skriver fordi de har lyst, om det der falder dem ind og kun en gang imellem har spons. pt. følger jeg Acie, simoneoe og sneglcille.
- Mere om det med reklamelinks – Jeg har fuld forståelse for at man gør det fordi man lever af sin blog. Jeg kunne selv lave mange flere affliatelinks, tilføje en reklamebaggrund og udsende e-mail-nyhedsbreve. Men det gør jeg ikke, fordi det her er mit rum. Engang imellem kommer der en anmeldelse eller reklamelinks, men ikke tit. Derimod linker jeg tit til ting jeg kan lide, eller hvad jeg nu ellers skriver om.
- Jeg har købt maling til vores arbejdsværelse og glæder mig vildt til det er færdigt. det er French Grey fra Farrow&Ball
- Jeg har også fundet prøver på tapet fra Tapet-cafe som jeg glæder mig endnu mere til at få i sving på Bassemandens værelse. Shit det bliver godt.
- Jeg har flere gange i de sidste par måneder undret mig over at min mand ikke har købt en bil til mig der selv fylder sig op! 3 gange har jeg siddet med 9 km rækkevidde tilbage på tanken og overvejet om jeg mon kunne nå hjem.
- Tilgengæld virker det som om vores vasketøjskurv fylder sig selv op. Det var ikke meningen, det skal jeg lige have talt med nogen om.
- Jeg tror min girafplante nu er endegyldtgi død. Se billede (ahem) Jeg har taget en endegyldig beslutning om ikke at have planter indenfor, da de åbenbart er lidt ligesom biler og ikke fylder sig selv op (med vand)
- Når man bor på landet er der ikke to-go kaffe i nærheden (ud over den lokale tankstation – don’t think so) Så det er lykkedes mig at slide min mælkeskummer op og har bestili t en ny. P.S. don’t even get me started on Nespresso. Det ikke god kaffe, siger det bare.
- Har lige opdaget hvor meget anderledes de månedlige status indlæg er blevet efter jeg ikke er gravid mere. Nu handler de om alt muligt andet. Men jeg vil sige til mit forsvar at man er meget optaget af sin krop når man nu er gravid.