Mens vi venter på sparkefisen har jeg samlet en række klassiske spørgsmål, emner og udtryk, som hele tiden dukker op når man er preggo. Nogle af dem er bare praktiske, mens andre er mere hvad jeg vil kalde “conversation starters”. Nogle er bare udtryk der generelt giver mig myrekryb.
Her kommer listen, parat?
1: “Er i klar?” Et rigtig godt spørgsmål, og jeg forstår godt meningen – især et rigtigt spændende spørgsmål til en førstegangsfødende. Hvordan kan man blive klar til noget, man ikke ved hvad er? Hvordan kan man blive klar til at hele ens liv ændrer sig, på en måde man ikke kan forudse, gætte, eller overskue konsekvenserne af? De fleste gange vælger jeg at tolke det rent praktisk mere i stil med: “Har i skaffe de ting i skal bruge?” Der kan man jo nemt gøre sig “klar” ved at oprette en konto i BabySam med en kredit på 50.000,- og så ellers hente udstyr hjem til den lille, men det er forhåbentlig ikke helt det folk mener. Svaret for mit vedkommende må være: “Jeg mener vi er klar til at der sker noget… noget andet, og vi er åbne overfor forandringen, hvad den så viser sig at være.”
2: En anden ting folk siger: “Husk at nyde den sidste tid hvor i selv kan bestemme”. Igen er det en sjov udtalelse at have med at gøre. Hvordan kan man nyde et bestemt scenarie, når man ikke ved hvad det ændrer sig til? Hvordan kan man sætte ekstra meget nydelse ind på en situation man har taget for givet? Er verden/livet ikke netop skruet sådan sammen, at man først rigtig sætter pris på ting når man bliver klar over hvor flygtigt det var? Samtidig er det jo ikke sådan, at bare fordi man ikke har børn bestemmer man alting selv. Folk uden børn har også arbejde, udgifter og forpligtelser – men det er da rigtigt at hvis jeg vil sove længe og jeg ikke har andre ting jeg skal, så gør jeg det. Virkeligheden er, at for mig er det pt. pokkers svært at nyde “tilstanden” med konstant forpustethed, træthed og besvær der ikke engang kan formildes af en Mojito. Til gengæld nyder jeg meget, at jeg ikke også er tvunget til at arbejde i disse sidste uger hvor det spidser til.
3: “Hvorlænge skal du have barsel?” Den er langt sværere at have med at gøre end de to foregående. Det bliver hurtigt et ladet spørgsmål á al “Gør du som mig, eller på en anden måde?” eller “Er du en af dem der bare vil hurtigt tilbage til arbejde = 6 måneder” (dårlig mor)” eller “Gør du det der er bedst for dit barn = 1 år” (god selvopofrende mor). Det kommer også an på hvem man taler med, er det en der bor i en kommune med pasningsgaranti efter 1. år, så man er tvunget til lang barsel eller er det en fra vores forældregeneration hvor de havde 3 måneder. Mit svar er og har hele tiden været det samme: “Jeg ved det ikke, fordi jeg kender ikke mit barn endnu, og jeg ved ikke hvordan jeg har det med at være på barsel”
4: Folk siger også: “Man har så meget tid før man får børn, jeg ved ikke hvad jeg brugte tiden på før”. Det kan meget vel være du ikke ved det, men jeg ved godt hvad jeg bruger min tid på. Jeg ved også godt, at der er ting jeg har god tid til. Samtidig har jeg haft flere længere perioder af mit liv hvor min arbejdsuge lå på omkring 55-70 timer. Så der ved man også godt hvad man bruger sin tid på. Faktum er, at døgnet har 24 timer, uanset om man har børn eller ej og man fylder tiden ud på den ene eller den anden måde. Man siger ofte: “Hvis du skal have noget gjort, så giv opgaven til en der har travlt”. Folk der allerede kører i højt tempo er ofte mere effektive. De er ikke altid mere grundige, men de skal nok få løst opgaven. Det er i høj grad noget jeg ser hos folk der har børn eller folk der arbejder 60-70 timer om ugen. De har en evne til at presse mere ind på en dag.
Nu til udtrykkene:
- “Den søde ventetid”. Jo tak, der har vi været før… ikke ret meget sødt over den. Heller ikke selv om det kan være ret hyggeligt at mærke barnet i maven. P.S. hikke er virkelig irriterende, så hold dog op med at drikke fostervandet, lille skat!
- “Svangerskab”. Ordet giver mig myrekryb, det lyder så alvorligt. Samtidig minder det mig om dengang jeg arbejdede på restaurant i Grønland. Man sendte altid nye tjenere ud i svangerskabet for at hente venstrehåndskopperne… eller kørnerprikkerne.
- “Hud-mod-hud”. Puha hvor er jeg træt af det udtryk. Jeg har vredet min hjerne for at finde på et bedre, men jeg har ikke funder på noget.
- “Redebygning”. Helt ærligt, jeg er ikke en høne, jeg hader det udtryk. Jeg har haft enkelte irrationelle indslag i forbindelse med hjemmets klargøring og blev lidt panik da jeg fejlagtigt troede at Jess jobsituation ville ændre sig radikalt. Men ellers syntes jeg faktisk det er ret praktisk det hele. De små labaner er enormt udstyrstunge.
Den anden dag læste jeg dette indlæg fra Acie der handler om gode, velmenende råd og jeg syntes også det rammer godt ned i hele preggo situationen. Man kan næsten ikke mase sig forbi muren af gode råd. Det man egentlig har lyst til er, at finde ud af det selv. Det er en helt ny situation og man skal have lov til at opleve den. Hvis (når) man faktisk ikke ved hvad man skal gøre, så er det nemt at spørge efter et godt råd. Bryllupper er en anden ting alle har en mening om, så da jeg blev gift lavede jeg en regel som blev strengt efterlevet: “Hvis man betaler eller faktisk hjælper aktivt, har man indflydelse, ellers ikke”. Det virkede egentlig fint, måske virker det også her, med lidt omformulering?