Endnu et indlæg om amning. Jeg har tidligere skrevet om mine frustrationer over at noget så naturligt, kan være så besværligt i indlægget “Det skal ammes væk” og om da jeg stoppede med at amme Bassemand i indlægget “Det var så det” og om straffen ved for hurtigt vægttab og amning her. Det er tid til næste indlæg i føljetonen.
Min datter er faktisk gået hen og blevet et brystbarn, der er rigtig glad for at blive ammet. Så trods udsigterne er det lykkedes mig at have hvad man kan beskrive som et vellykket ammeforløb. Men, men, men, nu vil jeg meget gerne stoppe med at amme, det har jeg faktisk gerne villet længe, men så kom corona og jeg blev ved lidt endnu. Både pga. virus, antistoffer osv. men også fordi lillepigen nægtede flasken. Hun ville ikke have mad med MME i og hun vil slet ikke drikke MME af kop. Hun er også for lille til at vi må give hende alm. mælk. Noget med for højt proteinindhold og risiko for fedme senere i livet. (Komælk er lavet til ja, gæt selv, kalve! De skal vokse noget hurtigere end børn)
Vi har prøvet flere forskellige mærker: Brikker, pulver, øko, ikke øko, alumin, nan osv. Intet virkede på den kræsne unge dame og jeg har brugt ret meget energi på at finde en løsning på det i den sidste måneds tid. Mælk skal hun jo have! og selv kan jeg ikke give hende nok, fordi min produktion er gået ned efter hun spiser grød og drikker alm vand. Men også fordi jeg snart skal på arbejde igen og så nytter det ikke noget at jeg afleverer et barn der skal ammes til Jess. Både for mine brysters (og nattesøvn) skyld og for Jess skyld, han vil jo få nogle helvedes dage hvis hun ikke vil tage mælk eller MME i mad. – Så vil vi blive nødt til at give hende jerntilskud og det stopper maven helt!
I kan nok gætte at problemet pt. er løst, nu skal man jo ikke glæde sig for tidligt. MEN, både i går og idag har hun taget en flaske. Vi fik et tip om at der skulle være en “super tilskudsblanding” (det er ikke en reklame det her, men på den SP der fortalte os det, lød det næsten som om hun var sponsoreret) så da vi løb tør for den vi normalt bruger, købte vi guld udgaven, den koster ca. dobbelt så meget som alle de andre, men da jeg blandede det første gang tænkte jeg faktisk at det smagte af alm. mælk. Om minsandten om hun ikke guffede det i sig. Lillepigen gad overhovedet ikke husstandens indkøbte øko-pis, men vil tilgengæld gerne have det dyreste på menu-kortet. 🙂
Nu er jeg mere rolig i at trappe langsomt ud, når vi har en løsning der virker. Jess kan også tage på tur med hende alene og bare have en flaske i baghånden. Men inden vi nåede dertil havde vi prøvet 5 forskellige mærker over 2 måneder og lavet 11 portioner grød på samme dag (hvoraf hun spiste 2).