Det er lidt tid siden jeg har lavet en gravid status, og egentlige er det heller ikke så spændende (for andre end mig – tænker jeg). Men her kommer den alligevel.
Jeg har vist skrevet at der bliver 22 måneder mellem mit afkom, dvs. ikke pseudo-tvillinger, men alligevel så tæt at man ikke kan forklare Bassemanden ret meget. Han vil ikke helt forstå hvad der sker og han kan slet ikke behovsudsætte. Samtidig vil han sikkert hurtigt glemme at han var enebarn. Den del er vi ikke så bekymrede for, jeg tror ikke man kan undgå en form for reaktion, men hvor voldsom den bliver er sikkert også op til os som forældre. Uanset hvad tror jeg det er lettere i den her størrelse end en forkælet 5 årig. (og ja, min søn er da også top-forkælet lige nu – det er man når man er planlagt enebarn af forældre der har mulighed for at forkæle)
Så er det jo sådan at de siger det er en lille pige der er derinde. Jeg var vildt overrasket da jeg fik det af vide. En pige! kan man det? Hvordan er sådan en? På en eller anden måde har jeg hele tiden forestillet mig at det var en Bassemand-nr 2 der kom ud. Men nu er vi helt sikre på, at sådan bliver det ikke. Nu hvor jeg ved at jeg får en af hver er jeg vildt glad for det. Det giver en anden dynamik i familien når det ikke kun er drengene mod mor. Om det at vi får en pige er årsag til at jeg er meget optaget af rosa/gammelrosa ting ved jeg ikke. Men vi har jo en fuld drengegarderobe. Så hun kommer altså til at bruge hans tøj. Så pepper vi det op med en lyserød sut, eller en savlesmæk. Jeg nægter at købe en helt ny garderobe til en pige, når hun skal gennem 6 størrelser på det første år. NIX!
Risikovurdering og ekstra undersøgelse
I løbet af ferien havde jeg en ekstra undersøgelse på Hillerød, fordi der var lidt for meget drama omkring fødslen sidst. Det var egentlig en samtale med en fødselslæge, hvor vi gennemgik forløbet fra sidst og de forskellige risici der er forbundet med det denne gang i forhold til en førstegangsfødende. Jeg har hørt om flere der vælger et planlagt kejsersnit anden gang, når der har været for meget drama om den første. Men helt grundlæggende vil jeg gerne føde naturligt hvis jeg kan. Et kejsersnit, uanset hvor praktisk det er, er stadig en operation, med alt hvad dertil hører af risici, arvæv, tid til heling osv. Samtidig har jeg ét barn under to, som ikke kan behovsudsætte, så han vil ikke kunne forstå at han ikke kan komme op til mor, fordi hun har fået skåret maven op. Når det så er sagt, har jeg naturligvis ikke lyst til at tage en sædefødsel, så lillepigen derinde skal naturligvis vende rigtigt. Vi gennemgik også risikoen for bristninger af den grove art, den er nogenlunde den samme dvs. 4-5% for den kategori 3 jeg var. Det har at gøre med, at fordi jeg er bristet før er huden tyndere, men tilgengæld er det næsten aldrig man bruger kop på en 2. gangsfødende.
Konklusionen på det hele var, at de ikke kan se nogen grund til, at jeg ikke skal føde naturligt. Risikovurderingen er den samme som sidst, hvor der var 4% chance for at få et forløb som mit. Alligevel burde det gå meget nemmere, hurtigere og i øvrigt bliver jeg holdt øje med af fødselslæger fra jeg ankommer i butikken.
Jeg er egentlig ikke bange for at føde overhovedet, men jeg vil gøre meget for at undgå blodtabet. Hold nu op det var slemt. Men der kan de også gøre noget mere, f.eks. kan de, ud over at give blod, også give jern mere direkte, hvis det viser sig at jeg skulle ligge for lavt. Jeg vil også blive gjort klar til drop i hånden når jeg ankommer, så det er der hvis det skulle blive nødvendigt.
Af øvrig update på helbred har jeg taget lidt mere på. Jeg er oppe på +5 kg nu mod mine 7-8 kg sidst på samme tid. Jeg er i officielt i uge 31. dvs, 3. trimester og har 9 uger tilbage. Mit blodtryk er stadig monster lavt: 86/54 men det er der ikke noget at gøre ved. Man gør ikke noget ved det, jeg skal bare lade være med at bevæge mig alt for hurtigt, eller stå for meget op.
