Den anden dag fik vi et brev ind af døren angående fornyelse af vores 6. måneders lejekontrakt på vores lille sted her. Det mindede os om at vi snart har været her et halvt år, og startede lidt reflektioner om det halve år der er gået.
Well…
– Jeg har allerede vænnet mig til temperaturen og er ekstatisk over ikke at fryse.
-Jeg har vænnet mig til at købe mælk i gallons og ikke i liter (3,8 liter ad gangen) Automatgear er fab. og jeg begynder endda at få en fornemmelse af om noget er dyrt eller billigt uden at omregne hele tiden.
-Jeg har ikke vænnet mig til at skulle drikke meget mere vand, derfor jeg vågner ofte med hovedpine pga. vandmangel, ej heller at bruge solcreme hver dag.
-Jeg lurer nok aldrig temperaturen i SF -der er altid koldere end jeg tror, og så overraskelser det alligevel nogen gange.
-Jeg har aldrig boet så langt fra åbent vand, eller så tæt på en pool.
-Jeg har fået årets første sol-overraskelse af at sidde for længe i en udendørs opvarmet jacuzzi og skaller nu lidt på ryggen.
-Jeg er vild med stillehavet, kysten, den skovklædte “ridge” som ligger mellem PA og stillehavet.
-Jeg er mere glad for at gå ture end jeg troede.
-Jeg begynder at blive ret god til at køre i SF og kan endda parallelparkere op af bakke.
Vi har stadig ikke ret mange møbler, men vi har mange mennesker omkring os – og ville let kunne stable en fest for 20 mand sammen og være glad for at se hver eneste.
Ikke at have arbejde – altså den slags arbejde man bliver betalt for og møder hver dag til samme tid og på samme sted – er også nyt, og også sagtens noget jeg kan vænne sig til. Men kun fordi jeg faktisk laver utrolig mange andre ting i løbet af en uge. Tiden flyver af sted med mine egne projekter, aftaler, fotografi osv. I starten blev jeg nogen gange lidt kuk, fordi jeg ikke så andre mennesker end Jess, men det har ændret sig nu.
Derfor er det sværeste nok at folk stadig tror jeg render rundt og kigger mig i navlen, og spørgsmålet “hvad får du tiden til at gå med” sagt sødt og velmenene antyder for mig kun at jeg ikke passer ind i folks ide om en hverdag med job… Især fordi jeg ikke er selvglad nok til faktisk at kalde mig “kunstner”… Der er jo ingen der ville vove at stille en erklæret kunstner spørgsmålet “Nå, hvad får du tiden til at gå med?” Men det der nok er den største forandring er, at jeg jo plejer at arbejde vildt meget og næsten i døgndrift.
Tilgengæld kan man sige at det er svært at flygte fra sig selv, og vi havde kun været her 3-4 måneder før jeg faktisk have gang i super mange ting, og var lidt presset. Så uanset hvor jeg er, er jeg nok bare mig – og som person har jeg altid gang i noget.
Jeg er ikke ret huslig… det må jeg indse. Tidligere har jeg troet at jeg var det, men bare ikke havde tid, men nej – Jeg giver gas i køkkenet hvis jeg får et flip med noget, á la mit muffin-flip sidste år, eller mine intense forsøg på surdejsbageri, som mugnede i en sådan grad at jeg faktisk skrev til Claus Meyer og brokkede mig over hans opskrift. Der kan også sagtens gå Hausfrau i den, og jeg kan planlægge storslåede arrangementer ned til mindste detalje, når vi så når til udførelsen af dem er dampen gået af og det var ikke lige så sjovt som udsigten til dem – når vi så gør det alligevel er det super.
Jeg hader virkelig rengøring – bortset fra opvask, den har jeg det ok med, men ellers er det igen noget der kræver et flip før jeg får det gjort, og når det så er gjort må Jess nærmest ikke være i lejligheden fordi nu er her rent og det skal NYDES.
Så hvad er konklusionen på det hele, ud over at Jess er en utrolig tålmodig og dejlig mand? Well, vi er os selv, bare et andet sted – vi har venner, natur og hinanden og vi har det dejligt. Vi savner også Jer alle sammen, og som flere måske bemærkede før vi tog af sted har vi trukket os lidt tilbage i tiden før vi rejste, ikke fordi vi ikke ville savne jer, men fordi vi beskytter os selv mod at savne alt for meget, det er som en boks man kan åbne og lukke for. Når man åbner vælder det hele ud, og når man lukker kan man leve helt normalt og bare nyde at være her sammen med de nye mennesker vi også holder så meget af.
På min web postede jeg for nylig en del billeder, nogen fra Death Valley, nogen fra stillehavskysten.
https://www.ninamarquardsen.dk/portfolio/death-valley/
https://www.ninamarquardsen.dk/portfolio/pacific-coast/
