Min graviditets app siger at der er 37 dage til min termin – kun sølle 37 dage ud af de 280 som en graviditet åbenbart tager (det er igen min app der har fortalt mig det – jeg har ikke talt). Det betyder i praksis at fra lige om lidt kan det være når som helst. Jeg går officielt på barsel fra på torsdag, og har 5 dage tilbage på arbejde!
Bassemanden kom stort set på terminsdatoen, så jeg forventer at vi lander deromkring igen. Har faktisk indtil for ganske nylig slet ikke overvejet at kunne føde før tid. Men det er jo faktisk en mulighed! Jeg har det stadig godt, men jeg kan også godt at mærke at kroppen knirker lidt mere. Lillepigen har efterhånden lagt sig mere nedad, eller sådan føles det. Det er lidt svært at vurdere selv, men jeg syntes der er kommet mere pres ned-ad. Efterhånden kan hun også nå mine ribben med et velplaceret spark.
Desværre er jeg deltidssygemeldt her de sidste uger inde jeg kan gå på barsel (4 uger før). Det er ikke fordi jeg ikke har det godt, men jeg har stadig den berømte åreknude nede i lysken der bare vokser og vokser og presser på mit ben. Eneste løsning er at forholde sig vandret. Samtidig er mit blodtryk stadig meget lavt, så jeg er generelt mere dvask end jeg har lyst til. Helt ærligt så irriterer det mig at jeg kan mærke at jeg er mindre effektiv og mindre skarp end jeg plejer at være – mit effektive jeg har svært ved ikke at se det som et nederlag, især fordi jeg igennem sidste graviditet arbejdede helt frem til barsel – endda overtid og klarede det hele – men der havde jeg jo heller ikke et barn i forvejen. Så på den måde er det rigtig godt at få bedre mulighed for at hvile.
I praksis fungerer det på den måde at jeg kører 1-2 timer tidligere hver dag, så jeg kan nå at tage en lur inden jeg skal hente Bassemanden. Når jeg kommer hjem går jeg ud som et lys og vågner lidt forvirret en time tid efter. Men det hjælper virkelig – jeg har faktisk overskud til at være mor for Bassen, handle lidt og tænke klart igen.
Rent kropsligt må jeg bare indrømme at min krop tager det enormt godt at være gravid. Det sidder kun på maven som en stor fodbold – jeg har taget 7,5 kg på indtil videre – ingen vand i kroppen, igen mærkelig bivirkninger (ud over de ovennævnte) jeg har endda meget mindre ondt i ryggen, balderne og sure opstød end sidste gang – det tror jeg pilates har hjulpet med – men jeg er spændt på hvordan det kommer til at gå.
Det er sikkert naturligt at minderne, eller mangel på minder fra sidste omgang melder sig på banen. Jeg håber virkelig at jeg får lov til at være mere “med” efter lillepigen er født. F.eks. kan jeg ikke huske da jeg så Bassemanden første gang. Jeg kan huske da de tog ham med (hård) kop, klip og det hele – jeg fik ham op på maven og kan huske følelsen af det lidt klistrede varme klump, som føltes enormt stor – kan huske jeg tænkte at han umuligt kunne have været derinde. Men jeg så ikke på på ham, der var mørkt på stuen (som jeg husker det) og det næste jeg husker er at jordmoderen nede mellem mine ben holder en meget blodig ting op og siger noget i stil med “Der er i hvert tilfælde 1,5 liter her, og der ligger også noget på gulvet” Det var mit blod hun talt om. Derefter kom bassen over til Jess og jeg blev kørt væk.
Well – sandsynligheden for at det sker igen er meget lille. Så mon ikke det bliver en helt anden “tur” denne gang. Her er link til min sidste update fra uge 31
