Årets korteste dag er passeret og vi går igen mod lysere tider. Vi er nået til d. 24. december og det er officielt Juleaften. Jeg er egentlig ikke en juletosse, på den måde at jeg ikke er en af dem der skal høre julemusik hele december. Jeg har intet behov for at købe julesweatre, og helt ærligt er jeg ikke ret glad for nisser – slet ikke kravlenisser. For mig er julen mest smuk og højtidelig. Jeg elsker julelysene, elsker at købe gaver til min familie, elsker at pakke gaver fint ind, elsker at bage og elsker når roen sænker sig om aftenen d. 24.
Denne december har været helt anderledes end nogensinde før. Tiden er fløjet afsted på en måde jeg aldrig har prøvet før. Dage og nætter har ofte været ét og al opmærksomhed er gået til at holde Sparkefisen glad og tryg. Indtil videre er det lykkedes. Vi har en meget sulten dreng, som gerne vil have mad hele tiden. Jeg tror ikke jeg nogensinde før har været udfordret på den her måde, hvor man hele tiden kæmper mod total udmattelse. Jeg kan klare yderst komplicerede byggeprojekter, med problemer i alle ender og kanter. Jeg kan holde masser af bolde i luften, job, private projekter, familie osv. Men den her lille fyr får mig helt i gulvet. Både af glæde når han smiler (selvom han ikke ved at det er dét han gør) og i afmagt når han ikke vil sove. Når det så er sagt så går det bedre. Man må jo også lære det hele i takt med at han bliver nemmere og sover lidt mere. (selvom vi stadig venter på en lur der er længere en 2,5 time)
I år holder vi jul med Jess familie. Min familie er synkroniseret således at både min bror og Jeg holder jul med vores respektive hvert andet år. Så i år er mine forældre smuttet til Sverige og holder hvid jul deroppe.
Jeg kunne godt have tænkt mig, at jeg havde haft mere energi til at julehygge lidt mere, måske pynte ordentligt op – men det har simpelthen ikke været en mulighed. Så næste år må vi give lidt mere gas. Til den tid er Sparkefisen også et år og kan måske stavre rundt på sine små tykke babyben.
Glædelig Jul /N