Den perfekte kelvin

Det er snart tid til mere indehygge og personligt er jeg helt klar til vinterhi og hygge med pejs eller stearinlys.

Efterår og mørke betyder også at man skal til at tænde lys indenfor, og jeg arbejder lige nu på et indlæg om nogle mega cool lamper til højloftede rum. Men nu hvor vi har LED lys er det ikke så simpelt som før hvor man bare købte en glødepære. LED kommer i forskellige Kelvin temperaturer der angiver farven. Men hvad er egentlig den perfekte kelvin temperatur til hjemmet?

Først lidt info: skalaen går fra rød til blå. En gammeldags glødepære ligger på ca. 1200K og klar blå himmel på ca. 11000K. Men begge dele er alt for ekstremt når man vælger lamper til stuen.

Man skal vide, at med mindre man bruger et system som Philiphs HUE hvor man kan skifte farven på pæren – og det er en pære man sætter i en fatning og altså ikke et armatur med indbygget lyskilde. Så køber man lampen med fast farvetemperatur. Dvs. vælger man den forkerte farve, vil det altså være hele lampen man skal skifte. De fleste armaturer til privat hjemmebrug ligger mellem 2500 og 3500 K. Ved siden af hinanden, vil det være meget tydeligt at den på 3500K er langt mere blå end den på 2500K som vil se ret gul ud.

Efter min, og andre proffetionelles mening, er den perfekte kelvin temperatur til hjemmet 2700K. Nogen mener at 2500K også er fint, men der er jeg uenig, jeg mener det er for gult. I kontorer og steder hvor man skal bruge skarpt arbejdslys kan man gå op på 3000-3500K, men det vil ikke virke hyggeligt. Det gør 2700K, men ikke på den måde hvor man er ved at falde i søvn. Et lysstofrør ligger ofte på ca. 4500K – og det er de færreste der syntes det er hyggelys.

En anden ting, lad være med at blande. Det glæder både alkohol, medicin og nu altså også lys. Dvs. du skal ikke have LED med 2500 og 3000 i samme rum. Det samme gælder for halogen, lysstofrør og LED. Det virker ikke godt sammen, og de forskellige farver på lyset vil give lysmæssig forvirring i et rum. Der er mange andre faktorer med LED, både graden af dæmpning, lumen og farveægtheden “Ra værdien”. Jeg vil ikke gå mere ind i det, der er mange artikler derude, man kan læse hvis man vil nørde igennem. Som tommelfingerregel skal Ra værdien være høj – så tæt på 100 som muligt, men med LED er det svært (læs: dyrt) at komme over 95.

Sidst, men ikke mindst er LED en lille lysende gul flade. Vi plejer at sige: “Fordelen ved LED er, at det er super skarpt og ulempen ved LED er, at det er super skarpt.” Hvilket betyder, at man vil helst ikke kigge ind i lyskilden. Det gælder også LED-strips. Undgå at sætte dem op over noget som kan spejle lyskilden ind i øjnene på dig. dvs. spejle (Ja, Nina din idiot) og, noget som man måske tænker mindre over,: rustfrit stål. Man har ofte rustfrit stål i køkkenet, hvor man også skal bruge godt arbejdsløs, men tænk lige en ekstra gang over placeringen af lyset. Man får nemt lavet nogle grimme lysstriber lige ind i snotten på sig selv.

Så er der det med “skaller” på væggene når man sætter lys op. Undgå det som pesten. Det var smart i 90erne.. nu: Not so much. Prøv i stedet en “wall-wash” der jævnt oplyser en flade. Det giver mere grafisk rettet lys, og tager ikke fokus fra det man vil lyse op til lampen. I kan se en wall-wash i det her projekt fra Jensen Architects.

Ligesom så meget andet, er god lyssætning en kunst, og jeg vil virkelig anbefale at man får hjælp til det, hvis man er på bar bund. Jeg har arbejdet en del sammen med Møller & Rothe, og ud over at forhandle nogle smukke armaturer har de sikker smag og er søde og hjælpsomme. På forsiden af deres hjemmeside kan man også se et meget smukt hus som jeg kender nogen der har tegnet... host host 😉