Så blev min lille, store søn 2 år. Tænk at det er to år siden jeg kæmpede en brav kamp for at få den lille genstridige person ud af mig. Med blodtab, bristninger og et helt andet liv som til følge. Siden er lillesøster også kommet til, hvilket ikke er helt nemt for den lille fyr. Det er hårdt at være to år, der er så mange ting man skal lære og flere gange har vi nærmest på fornemmelsen at det slår gnister inde bag pandelappen af alle de forbindelser der skal skabes. Han klarer det nu meget godt, og det er kun sjældent jalousien for alvor springer frem. Det er meget store følelser hos et lille menneske.
Han lærer også hele tiden nye ord, gentager alting, ofte mange gange (vi sagde “appelsin” ca. 20 gange i Kvickly i lørdags). Han kan være med til at lave ting i køkkenet, især er det et hit at røre i gryderne når vi laver mad, og man kan give ham små opgaver, som f.eks. at gå ind og hente en ny savlesmæk, eller smide noget i skraldespanden. Motorisk er han vildt godt med, han kan hoppe, løbe, gå baglæns, og skifte retning mens han løber. Sprogligt er han vist bare på niveau, til gengæld forstår han alt hvad vi siger.
Vi fejrer hans fødselsdag på næsten samme måde som sidste år. Med bedsteforældre samt onkler + tanter til gløgg og æbleskiver. Sidste år tog vi også på Esrum Klosters Julemarked, men det springer vi over i år. Vejret har været helt forfærdeligt hele november, så vi turde ikke gamle på at det var værd at bevæge sig ud i. Men det var faktisk en smuk sidste efterårsdag.
Fordi hans fødselsdag falder på en lørdag i år, blev han fejret i vuggestuen om fredagen. Vi havde lavet dadelkugler og givet ham vindruer med så han kan dele ud – dadelkuglerne var i øvrigt et hit hos ham: “Mere. Mere. Mere”. Måske et mindre hit hos pædagogerne… Jeg er ikke helt sikker på at han forstår “fødselsdag”, men han forstår at man vifter med flag og siger “hurra” Han forstår også gaver til en vis grad. Senere samme dag vil der være juleklip og hygge i vuggestuen.
Allerede fra mandag skal han sove sammen med den store vuggestuegruppe. Det er åbenbart sådan at man ikke må få barnevognssele på når man er over to år. Så nu bliver han lige så langsomt kørt ind i den anden stue sammen med sin bedste ven. Jeg håber han kan følge med, nu hvor han kommer til at være mere sammen med børn der er ældre end ham. Men de er enormt opmærksomme ovre i vuggeren. Så det går nok det hele, og ellers er det snart juleferie så han kan få en pause.
Desværre var han ikke helt på toppen den lille fyr, han havde lidt feber og havde også reddet sig en øjenbetændelse. så han var noget skvattet og slet ikke interesseret i gaver og gæster. Men på trods af det tror jeg alle andre havde en hyggelig eftermiddag.
