Siden Sidst XII

  • Har vi holdt Sankt Hans med venner, som jeg skrev om her, og det var igen en smuk aften i godt selskab.
  • Har Jess forsøgt at bilde sin familie ind at han fik corona-vaccinen i røven/balden.
  • Er Eske “kommet til” at give Liv mere end et brusebad med haveslangen – stort skrig og hyl og en meget meget våd Liv.
  • Har vi tage årets første havbad x 2 og hver eneste gang glemmer jeg hvor dårlig jeg faktisk er til at svømme.
  • Spiser vi åndsvagt mange gule courgetter og jordbær fra haven – det vælter op og det er lækkert! (men altså ikke i samme ret)
  • Er Jess og Eske begyndt at se Spiderman filmen – det foregår ved at de spoler filmen igennem og kun ser de steder hvor Spiderman faktisk er med… Som Jess siger: “Det tager mindst 20 min før Spiderman viser sig første gang – og det kan man jo ikke vente på”
  • Er vi gået i gang med pottetræningen/tisse på græsset og det går egentlig ok – nogle gange – men det betyder også at vi ret tit tørrer tis op fra gulvet og at der er enormt meget bar røv i vores hus pt.
  • Er vi gået ind i “dillerfasen” med Eske – nogen fortæller mig at den aldrig stopper – jeg tænker mest over håndvask i den sammenhæng.
  • Har Eske og hans veninde Ingrid hældt en hel flaske gødning ned i en af mine tomatplanter og planten er blevet helt sort og er afgået ved døden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.