Det er torsdag og i morgen har Jess sidste arbejdsdag inden hans barsel starter. Først holder vi to ugers ferie sammen, og jeg starter på arbejde i midten af juni. Så tager Jess over og tumler, tumling på fuld tid. Jeg har vist nævnt det før, men med corona, og Liv som ammebarn har den her barsel været noget anderledes end jeg havde forestillet mig. Denne gang er jeg ikke nået til et punkt hvor det bare er nemt og hyggeligt dagen igennem. Med hårde nætter er dagene stadig meget praktik og meget lidt sjov. Men det gælder nok hele samfundet, alle havde sikkert forestillet sig et andet forår end det vi fik. Men sådan er det.
Lili er nu 7,5 måned, hun sover ikke igennem, men er rolig fra omkring kl 20. Så får hun flaske af Jess ved 23 tiden og vågner så igen imellem 1.30 og 04. oftest på slaget 03. så igen på slaget 05 og så er hun pling frisk og i humør til at lege kl. 06. Dvs. hun er en rimelig hård mundfuld om natten stadig. Jeg tænker det udelukkende er fordi hun vil ammes. Hun er ikke særlig sulten, Jess kan ikke få en flaske i hende f.eks. (kun kl. 23) hun vil bare allerhelst sove i min armhule -og jeg vil allerhelst have min seng og min nattesøvn for mig selv.
Derudover tror vi at der er tænder på vej, hendes appetit er nedsat og jeg syntes jeg kan se nogle små skygger i undermunden. Problemet med de små bøller er jo, at der sker så meget hele tiden, så man kan hele tiden undskylde deres irrationelle/krævende/tryghedssøgende/pivsede opførsel med enten, spring, tænder, forkølelse, separationsangst (det har hun i stor stil, hvis jeg går to meter væk, skriger hun) eller andet spændende. Så man når hele tiden at tænke “Det går væk lige om lidt”-det gør det bare ikke rigtig.
Men men men, jeg prøver at minde mig selv om at det stadig er en ret kort tid de er så små og at tiden ikke kommer tilbage. Vi tænker ikke at vi skal have flere børn: “Men Nina, du kan da sagtens nå en 3er!” Mig: “Nej, nu skal jeg bruge tid på de børn jeg allerede har og ikke tænke over om der skal flere til”. Derfor er det også lidt vemodigt at min barsel stopper nu, men jeg er klar til det. Jeg har altid været en der også var mor og ikke kun mor.
De sidste dage hvor Jess stadig arbejder er lidt hektiske, der skal biler til service, låne tagboks, sko til unger, pakke alt muligt, sørge for hus og have er ok. Jess skal lukke ned på job og forhåbentlig når vi det hele. Snart smutter vi nemlig på en lille tur for at starte ferien godt.
