Der har været stille her på domænet, I know! … Igen, Ja!
Men jeg har ikke hænderne fri ret ofte, og har rimeligvis nok at se til med en 5 uger baby og en tumling på vej i trodsalderen (ahem, undskyld – “selvstændighedsalderen”) og jeg er rimelig træt det meste af tiden, men prøver at mobilisere al energi og gøre en indsats for at have overskud til hele familien, inklusiv hubby, huset osv.
Det virker sådan set også for det meste, men nogle dage rammer jeg muren om eftermiddagen når jeg selv er sulten, Bassemanden træt og eller, sur og det er længe siden jeg sidst sov! I går var sådan en dag, sikkert som straf for at vi havde været vildt aktive hele weekenden: Bagt honningkager, lavet gløggessens, handlet, Jess slog græsset og jo, så var der lige en scanning af undertegnede.
Det var egentlig det jeg ville skrive lidt om og som måske lige har taget toppen af mit overskud de sidste uger (eller bunden, eller hvor vi nu er). For 3 uger siden fandt jeg en ret stor knude i min venstre armhule… not nice! Noget jeg sket ikke kunne være i. Så sidder man der med en 2 uger gammel baby, hormonerne kører vildt og man tænker grimme, uhyggelige tanker!
Nu er det (heldigvis) sådan, at når man ammer kan det være alt muligt og knuden sad lige mellem armhule og bryst. Det kan være mælkeknuder, lymfeknuder, syster, fedtknuder eller de grimme grimme kræftknuder. Så jeg gik naturligvis til læge og fik det tjekket, de mente overhovedet ikke det var noget farligt, men jeg fik en kontroltid 10 dage efter, altså i tirsdags. Knuden var der stadig, helt uændret i placering og størrelse og vi blev enige om at få den undersøgt. Så jeg blev henvist til scanning/mammografi af begge bryster. Det var så her i lørdags!
På hospitalet blev jeg først mammograferet, og kan vi i øvrigt lige tale lidt om hvor ubehageligt det er! Ikke gjort bedre af at jeg ammer og mælken stod ud til alle sider! Men de tog kun de skrå, så kørte vi ultralyd på resten. De kunne sagtens se den store knude, der så ud til at indeholde væske, for at blive klogere, tømte de væsken ud for af finde ud af hvad det var. Hvis de ikke kan finde ud af hvad det er, bliver det sendt til undersøgelse på lab.
Det var mælk! Heldigvis! Lettet kørte jeg hjem igen med en følelse af at det var lidt fjollet at gå gennem hele systemet for en mælke-syste, men det vidste vi jo ikke, og tænk hvis det havde været noget grimt – som man slog hen og ikke tog alvorligt. Gys!
Så nu kan jeg slå den endeligt ud af hovedet og komme videre. Sjældent har man været så glad for mælk… selvom jeg lugter af sved og gylp fra selvsamme mælkeproduktion døgnet rundt!
