Bassemandens værelse vol 1.

Jubiii – det her har jeg glædet mig til. Er multi begejstret over hvor fint det er blevet med tapetet inde på Bassemandens værelse. Jeg kommer dog til at dele det op i to, for vi mangler stadig de sidste møbler der skal derind. Planen er, at vi skal have en sovesofa som både kan bruges til højtlæsning og gæster – egentlig har vi fundet den, men har bare ikke bestilt endnu. og fordi det er en specielfarve går der 16 uger fra vi trykker “bestil” til den er der…. 16 uger! Det er 4 måneder. Verden kan være gået under på 4 måneder.

Anyway! Nu er der tapet oppe, og den fine malede liste som skal forhindre små pilfingre i at pille i tapetet er også oppe. Vi valgte at lime den på med noget vild lim – som ham i butikken sagde “Inden i går i gang med limen, skal i lige have en plan” Jeg er vild med den slags underdrivelser. Det er noget top klistret stads.

Som altid har jeg fundet tapetet det hos skønne Tapet-cafe. Hvis du ikke har været derinde endnu, er det på høje tid. Hvad jeg også er vild med er, at nok er de smarte (for det er de), men de er ikke “trendy” – det har vi talt om et par gange før, og jeg beklager mine sure opstød omkring trends, men jeg mener dem altså! 🙂

Listen er fra københavns listefabrik – også et fantastisk sted – og er malet i farve fra Farrow&Ball – Naturligvis! Her kommer billeder: 

Nina Marquardsen - Bassemandens værelse - tapet
De skårne baner klar til at sætte op – striberne bliver lodrette.
Nina Marquardsen - Bassemandens værelse - tapet
En hel skov af striber
Nina Marquardsen - Bassemandens værelse - tapet
Tapetet sat op
Nina Marquardsen - Bassemandens værelse - tapet
Listen er også på – en skarpkantet liste malet i en let grønlig blå.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.