Denne gang kaster jeg mig bare ud i det:
- Jeg har spist røget torskerogn for første gang siden 2008. Dengang arbejdede jeg for Søren Robert Lund og vores japanske medarbejder Tomoki elskede “tuskerogn”. Jeg havde glemt hvor utroligt godt det smager. Mums…
- Jeg er lidt misundelig på folk der skal på skiferie lige om lidt. Jeg ved godt at vi har været der for nylig. Men lidt abstinenser har man alligevel.
- På arbejdet har min ene bygherre brækket skulderen (jf. folk der tager på skiture), så de sidste to uger indtil vores anden bygherre kom hjem fra ferie, var det mig der havde kasketten på. Det giver en smule ekstra at se til.
- Vi har fået sat tapet op på Bassemandsens værelse og jeg glæder mig vildt til at vise det og til vi bliver helt færdige. Nu mangler vi bare en sovesofa.
- Jeg går og venter på stofprøver til ovennævnte.
- Er det bare mig eller er der liiiiidt meget velour i folks hjem for tiden? og ditto i boligmagasinerne. Jo jo velour er skønt, men alt med måde.
- Vi har døbt vores robotstøvsuger Ronnie. Man kan virkelig se at der nu bliver støvsuget 2 gange om ugen. Jeg nævnte den først gang i min sidste status.
- Jeg har fået ny telefon… efter 6 år, så nu var det tid. Min kære mand syntes ikke det var en god ide. Men nu gjorde jeg det.
- I magasin i weekenden havde jeg en lidt underlig oplevelse på den måde at jeg fandt en grænse jeg ikke vidste jeg havde. Min søn vokser og mangler bukser. Jeg er super nærig når det kommer til børnetøj og køber kun ting på udsalg. Så selvom mit barn ser rimelig “første-barns-lækkert” ud, er det altså altid fra udsalg. Jeg fandt nogle bukser i grå med et lille mønster på, men så så, at det var Disney motiv. Det vil jeg ikke have. Min søn skal ikke rende rundt i tegnefilms-sponsoreret tøj. NUL!
- Jeg vil gerne spise mere fisk end vi har gjort i denne måned. Det kører lidt meget på rutinen hvad angår aftensmad.
- Jf. ovenstående overvejer jeg næsten dagligt om mit barn, der er selvvalgt næsten-vegetar faktisk kan leve at kartofler, ris, risotto, pasta og ærter. Tilsat brød, leverpostej, havregrød og en enkelt klat ketchup, dressing og sovs i ny og næ?
- Jf. ovenstående… han ved selvfølgelig ikke at han spiser vegetarisk. Han har bare endnu ikke så mange tænder, at han kan tygge kød, så han foretrækker at spise ting han bare kan sluge.