Det er morgen, og jeg er på kop kaffe nr to. Bassemanden vågende kl. 5.40. Hvilket vi egentlig selv er skyld i. Vi har flyttet hans soverytme lidt den sidste tid for at han kommer tidligere i seng om aftenen, men ja, det betyder at han vågner tidligere. Men jeg vil hellere stå op kl. 5.45 hver dag (det gør jeg allerede i hverdagene) end at tumle med en overtræt bassemand kl. 21.30 hver aften. Vi prøver at få noget af vores aften igen, så nu bliver han puttet mellem 19. 00 og 19.30 – senest 20.00.
Jeg prøver at tage mig samme til at starte op på so-me programmet igen, men det går lidt trægt. Måske er jeg stadig ikke helt oppe i gear efter ferien. I hvert tilfælde bruger vi noget energi på at planlægge næste ferie… gnæk gnæk. Jeg tænker varmt, og strand – kender i det når man bare trænger til D-vitamin der ikke er på pilleform?
Her kommer lidt opdatering omkring vores hyggelige juleferie i hytten. Der denne gang også inkluderede en ret lang strømafbrydelse. Lidt vildt når alting bare går ud. Vand, el & varme. Godt man har pejs!
Mellem jul og nytår og den første uge i den nye år var vi på ski i hytten – som så mange gange før. Jeg har skrevet om ture til hytten her og her og en lille klat her og her. Det er og bliver et sted vi besøger tit, og som vi holder meget af. Især efter vi har fået Bassemanden er det en nem og stilfærdig måde for os at holde ferie med ham på. (Med den bonus at mine forældre ofte er der, så vi er 4 mod 1)
Sidst vi var på skitur var Bassemand 10 uger gammel (link til 12 ugers update) og jeg led stadig under det blodtab jeg have fået under graviditeten. Min krop var totalt smadret efter fødsel, graviditet og amning. Jeg kan tydeligt huske hvor brutal den første skitur efter dén omgang var.
Denne gang tog vi også en 5 km den første dag for lige at finde benene igen – og denne gang var det tydeligt at min krop begynder at være normal igen. Pludselig var det slet ikke så hårdt, jovist, balancen skal vi lige have styr på igen når det er længe siden. Jeg lavede i hvert tilfælde et kongestyrt, slog hovedet ind i bakken, og der kom et mega blåt mærke på min hofte. Jeg er født uden naturlig polstring, og når bakkerne også er lidt hårde der det ubarmhjertigt.
Nu hvor bassemanden kunne gå, skulle han naturlivis også ud og prøve at lege i sne. Ikke en vildt succes – endnu – han vil ikke have vanter på, så han får kolde fingre. Men at kælke ned ad bakke var sjovt.
Hver gang jeg er i hytte håber jeg optimistisk på at jeg får mere tid til både at skabe, tegne, læste, fotografere og alt muligt andet. Faktum er at det gør jeg ikke, men min hjerne får pause.
Nedenfor kommer et par billeder fra turen. Der kommer flere senere i et andet indlæg… promise!
