Det er fredag, og jeg forsøger at holde fri.
Efter Jess begynder at arbejde igen efter orlov har jeg haft en aftale og ambition om at holde fri hver fredag frem til jul. Men indtil videre går det ikke sådan helt godt med det. Det er ikke fordi det ikke er ok med mit arbejde, tværtimod. Der er åbenbart en del statistik på situationen hvor folk kommer tilbage fra første barsel og skal finde ud af hvordan arbejdslivet med et barn er. Netop dér er der mange der bliver stressede og kæmper hårdt for at få det til at hænge sammen. Det var min nærmeste leder der fortalte mig det, og derfor er de ekstra opmærksomme på ens velbefindende i den situation. Udfordringen er egentlig at få arbejdsopgavernes omfang tilpasset, til den tid man har at løse dem i.
Bassemand vågnede kl. 5 i morges. Så da vi fik ham til at sove igen tog både han og jeg en lur til kl. 8. Efter han var afleveret tog jeg til pilates. Noget jeg har udskudt længe, men min krop har så godt af det, så nu skal jeg igang igen. En graviditet er ikke ligefrem mild for kroppen, og selvom jeg havde det storartet min graviditet igennem, var jeg helt mørbanket efter. Men jeg har også ventet på at relaxinen kom ud af kroppen igen. Mine håndled har været gået af led af at bære på en tung dreng. Men nu har de det bedre og jeg er tilbage på min vægt fra før (faktisk under – jeg mistænker mine bryster for at stå for forskellen 😉 ) Men helt grundæggende begynder jeg at kunne kende min krop igen.
Da jeg kørte hjem fra pilates kom jeg gennem Gurre i det smukkeste efterårsvejr. Sidste år ved denne tid tog jeg en række billeder derude og der er simpelthen så fint. Jeg elsker bare at bo her!
Resten af dagen skal jeg nulle lidt rundt inden weekenden. Tager langsomt tilløb til at Jess rejser på konference på søndag, så jeg har bassemanden alene næste uge. Jeg er allerede gået lidt i panik og har ringet til min mor.
