Vi skal til det igen, en snak om tidsløst design vs. det tilbageskuende… Jeps, jeg ved godt at jeg har en beef med mange af de danske klassikere. Jeg har skrevet om det før i indlægget Trends & Wonderboys.
Det her handler om at jeg (og det er altså bare mig, jeg ved det godt) er møg hamrende træt af, at det er blevet så korrekt og konventionelt at smide en skalstol og en Louis Poulsen lampe ind i sit hjem. Det er ikke fordi jeg ikke syntes det er smukke møbler og jeg går meget ind for at man udvælger med omtanke, køber kvalitet og at man ikke køber nyt hele tiden.
Men det er lige her, min noget elitære, snobbede tilgang til design, formgivning, arkitektur og indretning stikker sit hovedet frem. Men det er bare min holdning, enhver har ret til sin egen. Nogen gange føler jeg mig helt støvet og åndenøds-agtig når jeg ser et ellers helt normalt hjem indrettet som et moderne bedre borgerskabs hjem anno 1965… og jeg syntes det er ærgerligt at hvis man gerne vil bruge 65.000,- kr på en lampe, så vælger man en kogle når der er så mange andre smukke lamper derude. Og jeg ved godt at det har at gøre med status og hvilken klub man vil være med i. Anyway.. når det så er sagt er jeg jo virkelig stor fortaler for smuk formgivning og godt design der bare holder årene igennem, ting der er tidløse og klassiske uden at være tilbageskuende. Det er det tilbageskuende der næsten giver mig døds-angst.
Når jeg nu er i gang med det sure opstød vil jeg bare sige, at det der med at tidens hotteste trend er at sætte nye farver på gammelt design… sorry darlings, det er stadig møg støvet og vi har så mange dygtige designere i danmark, så en svanestol i andet betræk forklædt som nyt og spændende er bare trist i min bog!
Nu til det mere positive i det her indlæg: Her kommer 5 ting som er langt ældre end mig, men som stadig bare holder. Eksempler på godt tidsløst design:
STOFF stagen:
Designet af Werner Stoff i 1960erne for Hans Nagel. De kan kombineres på kryds og tværs, så man kan skabe en uendelig række af smukke og unikke figurer – samtidig er selve enheden også rigtig fin, så modsat andre stager er den også smuk uden man har flere end én.
Aalto vasen.
Designet af Alvar Aalto i 1936. Det er en klassikker og når lyset reflekteres i glasset er det så smukt, og selvom de lavere varianter kan være svære at arrangere blomster, i er den stadig bare smuk. Er dog ikke hys med fyrfadsstagen, det gik lige så fint, hold nu op!
Kevi stolen
Tegnet for 60 år siden af Jørgen Rasmussen. Som jeg i øvrigt har mødt en del gange, fordi jeg har delt kontor med Kim Utzon i en periode. Både Ib og Jørgen Rasmussen (tvillingebrødre, begge arkitekter) havde som hobby at intimidere vores unge kvindelige praktikanter, så man skulle altid holde et vågent øje, med hvad der foregik når de var i kontoret. Faktisk er det ikke stolen der er det mest epokegørende, men hjulet (Ja, Jørgen Rasmussen opfandt hulet – fnis). Det var helt unikt fordi det roterede i flere retninger. Selv har jeg stolen i den hårdføre industriudgave (i midten herunder), men den vil mange nok syntes er for hård. Kevi stolen produceres af Engelbrechts i dag.
Montana bogkassen
Slet ikke så gammel som de andre, men jeg syntes den skulle med. Reolen er tegnet af Peter Lassen, jeg ved ikke præcis hvornår, men Montanafurniture blev grundlagt i 1982. Mulighederne er mange og man kan også lave mange sjove ting med dem, men jeg kan bedste lide de helt klassiske opstillinger uden alt for meget Jazzzz. Hvis man ikke har så mange ting at putte i dem, kan man lave mere sjov med selve reolern, men det er ligesom ikke mit problem, og derfor kan det hurtigt se rodet ud hvis man ikke holder det stramt.
Gräshoppa lampen
Designet af Greta Grossmann i 1947. Den har et moderne udtryk og ser levende ud – og så elsker jeg at den også ser så “laid back” ud… helt afslappet. Fedest i gulvmodellen, faktisk ved jeg heller ikke om de andre modeller er udviklet senere eller om de også er af samme designer. (eller begge dele)
Pingback: PHs eget hus.. | Nina Marquardsen | Det ville jeg gerne have lavet... | Inspiration