Denne her uge er jeg en tur i hytten i Sverige med min mor og moster – uden mand og barn. Yes… en hel uge uden min mand og min Bassemand. Jeg har været væk fra Bassemanden nogle gange før, mens Jess var på barsel. Selvom det er skønt at være lidt alene – faktisk helt vildt dejligt. Så savner jeg dem begge to helt ekstremt – og jeg er irrationelt bange for at min lille søn glemmer mig! (det ved jeg godt han ikke gør, men jeg sagde jo at det var irrationelt). Tilgengæld ved jeg, at jeg kommer hjem med overskud, fornyet energi og har bestikkelse med til min kære mand i form af Single Malt Whisky.
Denne gang havde jeg også skaffet mig en monster forkølelse, i ved den der klassiske forkølelse man får, når man har arbejdet for meget for længe, ikke får passet på sig selv og så lige får et pusterum. Så kommer sygdommen.
Jeg skriver det her mens jeg er i hytten. Vi har haft strømafbrydelse mandag morgen og det var heldagsregn. Men igår var vi ude og gå en rigtig dejligt tur i smukt diset efterårsvejr. Farverne er så smukke lige nu. Vi plukker svampe, læser gode bøger og kigger efter Rudolf.
