Så kommer starten på en lang og kedelig historie, jeg skal forsøge at gøre den lidt mere underholdende end den egentlig er.
Kort efter vi kom herover begyndte jeg at undersøge hvad der skal til for at få arbejdstilladelse. Jeg har ingen planer om at arbejde lige nu, men hvis vi bliver her i længere tid kan vi ikke klare os på en indtægt. Det er alligevel det dyreste sted at bo i hele USA. Derfor – arbejdstilladelse! Her var Stanfords “Spouse Program” igen en stor hjælp – selv om jeg ikke egentlig er med i det, da de har en hjemmeside hvor det hele er udførligt beskrevet. Så jeg fik fat i de rigtige blanketter, udfyldte dem, fik Jess til at printe dem. Vi kopierede alle vores dokumenter fra Pas til dåbsattest og vielsesattest – hele svineriet. Skrev et følgebrev om at jeg naturligvis ikke ville bruge eventuel indkomst til at forsørge Jess, men kun til fornøjelse og uddannelse. Det er meget vigtigt at jeg, fordi jeg er “dependent” i mit visum kan blive forsørget af Jess. Jeg må ikke på nogen måde være en byrde får samfundet – ej heller bruge min visumstatus til at få job og derefter søge selvstændigt ophold i landet. Den type visum vi har, gør at hvis Jess mister sit job bliver vi begge smidt ud, uanset om jeg har arbejde eller ej. Jeg er en accessory i det her spil. En lidt stor og skøn én ganske vist… men stadig kun vedhæng.
Da alt var færdigt, underskrevet og klar til afsendelse kommer vi tilbage til et af de andre problemer vi har haft! Checks! Eftersom vi skiftede bank måtte vi igen vente på at få checks og da jeg syntes vi skulle til at få den her arbejdstilladelse af sted, besluttede jeg at gå ned i banken og købe nogle checks… Så kommer vi til en af kuriositeterne omkring det amerikanske system, man kan nemlig ikke kun åbne én konto. Hvis man laver en konto i en bank, en “checking account” får man automatisk en “savings account” også. Man har altså altid to konti.
Det der så sker er, at jeg tror at er fint. Udfylder en check med gebyret på 380$ (rimeligt stort administrationsgebyr) og sender hele ansøgningen til Arizona kort før Jul. Derefter afventer vi spændt på at checken bliver hævet, da det er sådan man kan se at ansøgningen er ved at blive behandlet.
Så starter kaosset ellers. Det viser sig at den båtnakke nede i banken har udstedt checken til den forkerte konto, nemlig opsparingskontoen og ikke lønkontoen. Derfor bliver checken afvist og vi får gebyr på 25$. Vi ringer til dem for at høre hvad vi skal gøre og de siger at vi skal prøve at sende en rigtig check igen, sammen med et brev der forklarer situationen. Det gør vi så, hu haj lige før vi tager på roadtrip. Efter vi kommer hjem kan vi se at den oprindelige check er blevet afvist 2 gange mere, med et gebyr på 35$ hver gang. Total afmagt og frustration over systemet. Nu har vi to checks ude at flyve hvor den ene generere gebyrer hurtigere end man kan sige småkage.
Derfor besluttede jeg mig for at booke et møde med dem i nærmeste “Field Office” som ligger i San Jose 30 min væk. Aftenen før kom mit fine brev med den rigtige check tilbage til os som returpost. I San Jose talte jeg med en sød dame med to næser (I shit you not) – efter at være blevet security checket, mere grundigt end i en lufthavn – det hedder ikke “Office for homeland security” for ingenting. Hun sagde at jeg måtte vente på at hele min ansøgning blev returneret og jeg skulle starte forfra.
Totalt nedtur, 2 måneders forsinket pga. først talentløs bank og derefter tumpe ekspedient i ny knap så talentløs bank.
Jeg besluttede at tale med banken og lade dem forstå at hele denne missere kun er sket på grund af deres medarbejders talentløshed og kørte i vild fart ned til banken (stadig ret sur) Her talte jeg med vores bankrådgiver -som er super effektiv og hurtig i hovedet. Hun viser mig hen til en fyr, forklarer ham det hele og foreslår selv at de gebyrer skal slettes og hun vil hente manageren.
Som sagt som gjort, efter 15 min er jeg blevet undskyldt til fra 2 ansatte og bank manageren himself. De foreslår endda at hvis der skulle komme andre gebyrer vil de refundere dem, da de er skyld i problemet.
Således en lille smule tilfredsstillet i min frustration over systemet tager jeg hjem igen.
Og skønt billede, i øvrigt! Har I selv været ude og bade i havet? – er det varmt nok til Fru Frossenpind? 🙂
Det er mega koldt for tiden… Dag temp er ca 18 grader og sol. Nat er 2… Så selv ivrige surfere har tykke våddragter på!
To næser??? Det kræver lidt mere forklaring!
Og hvor lyder det bare træls!! Jeg håber at “DEL 2” bliver med gode resultater… Så I kan fornøje og uddanne jer lidt mere (eller bare spise?). Kh Therese
Træls, to næser eller arbejdstilladelse ? 😉 men det havde hun altså. Hun startede med at undskylde at hun brugte en lup i stedet for briller. Det så ud som om der var en indre og en ydre næse, og den ydre var helt ude af geled, men så var der en normal inden under. Altså to næser!