Så er de første uger på job gået. Det er 3 uger siden jeg er begyndt på at arbejde igen. Jess har være hjemme med Bassemanden og jeg er nu ved at være godt inde i mine projekter igen.
Jeg har to store projekter for tiden. Den ene er vores egen udbygning. Dvs. udbygningen af MOEs domicil på buddingevej. Den anden er et skoleprojekt for københavns kommune: Kildevældsskolen. udbygningen er “min” opgave fra før jeg gik på barsel. Kildevæld har jeg arvet, den er i udførelse og skal være færdig om ca. 1,5 år. Det betyder at jeg nu komme til at sidde en del på byggeplads igen. På den ene side er det mega fedt, jeg elsker at være på byggeplads og har også været det rigtig meget tidligere. På den anden side er jeg meget socialt anlagt og vil helst ikke sidde helt alene i et skur og kukkelure.
Af hensyn til kollegaer, samarbejdspartnere og bygherre kommer jeg ikke til at fortælle nærmere om hvordan det går på projekterne. For byggeprojekter er lidt som ægteskaber, de går op og ned og de er aldrig uden komplikationer, konflikter og kompromiser. Mens de står på har man lyst til at rase ud over alle problemerne der forpester ens liv. Men når byggeriet er færdigt er de fleste ofte glade igen, og alle udfordringerne glider lidt i baggrunden. Men kigger stolt på det og tænker: “Den der fætter har vi sku været med til at bygge”.
Måske kan det sammenlignes med at se sin 18 årige blive student og flytte hjemmefra?. Man syntes måske ikke det var fedt og problemfrit da de boede hjemme, men så er man alligevel pave-stolt af dem.
Anyway. Hvordan er det så gået at starte? Det er et spørgsmål jeg har fået mange gange. Det føles faktisk rigtig naturligt. Selvfølgelig er det hårdt at starte, på den måde at man skal sætte sig ind i en masse ting igen og på ny. Min hjerne er rimelig grillet når jeg kommer hjem, men det er mest fordi jeg prøver at hent ind på en stor og kompliceret sag der har kørt siden 2015. Men sådan er det jo altid at starte noget nyt. Jeg syntes ikke jeg har haft ammehjerne på noget tidspunkt. Min hjerne har hele tiden fungeret på trods af søvn og blodmangel. Så det virker ikke som om det har været langt væk.
