Trends er noget sjovt noget… lige pludselig får alle en hjerneblødning samtidig og syntes at grøn marmor og kobber er det fedeste der er sket, siden brød i skiver.
Jeg er ingen undtagelse. Jeg bliver meget påvirket af forskellige trends. Men det er ikke sådan et hjem jeg ønsker… et trendy hjem, for så har man også lige pludselig (ca. efter 6 måneder) et outdated, u-trendy hjem. Det eneste der blegner hurtigere end sidste års trends, er en græsk tjener i dagslys. Den samme indstilning har jeg før skrevet omkring min garderobe. Jeg betragter mit arbejdstøj som min uniform.
Men mit hjem skal være mit. Det skal ikke være moderne, det skal heller ikke nødvendigvis være klassisk, men det må gerne være tidsløst og så skal det afspejle mig, min familie og vores interesser.
Det vi i dag betegner som klassisk når det handler om møbler er de mange, mange møbler der blev tegnet i 50’erne hvor en række dygtige designere og arkitekter satte sig for at gøre op med datidens møbeldesign, der ikke passede til den nye stil. Forestil dig karlekammerskabe i SAS hotel. Så har du kontrasten.
Forresten – en sjov (læs: nørdet) detalje er, at det er meget tydeligt at Arne Jacobsens skalstole er tegnet af en arkitekt. Prøv at se på samlingerne, der er ret påsatte og lidt håndværker-skrue agtige. Det ville en møbelsnedker aldrig gøre.
Så hvordan sammensætter man et personligt, tidsløst hjem hvor man ikke får kvælningsangst af støvet fra 50ernes møbeldesign? Jeg ville ønske jeg havde opskriften. Et tip kunne være, aldrig at købe noget der er trendy -eller fordi det er det. Dvs. lige så snart alle vil have velour og messing, så tænk dig grundigt om, lad det evt. hvile i 3-6 måneder og se om et stadig er hot.
Det eneste der blegner hurtigere end sidste års trends, er en græsk tjener i dagslys.
Der kommer et indlæg om lys og noget med smukke lamper… Og så skal jeg også have skrevet noget om tidløst vs. klassisk hvis jeg kan finde ud af det.
Wonderboys
To af mine yndlingsdesignere er de franske brødre Ronan og Erwan Bouroullec. Læg mærke til at de ikke er arkitekter, med en forkærlighed for møbler. De er RIGTIGE designere. Og ja, de er ret hippe lige nu hvor Hay har opdaget dem, men det var de også før! De er også sindsygt dygtige, og knaldsikre i deres formgivning.
Jeg har selv deres spisebord for Hay, og ønsker mig brændende deres lampe “aim” – der er helt perfekt hvis man har 4 meter til loftet. Da jeg arbejdede for Blue Bottle i San Francisco brugte vi “Aim” til cafeen i W.C. Morse Building – der er 5-6 meter til loftet. Jeg husker at James sagde:
“Der er noget over den lampe der får mig til at smile. Den er smuk i sin formgivning, men samtidig tiltrækkende, man kan tilnærme sig den.” Og egentlig er det ikke så dårlig en egenskab at gå efter.
Herunder billede af “Aim” og spisebordet. Det skal lige siges at jeg har det i konference størrelse hvor kontrasten mellem den smalle plade og de lidt tykke ben ret er cool. Det bliver lidt mere almindeligt i de små størrelser.
