Weekendtur – Sanderumgaard

Idag regner det for første gang i flere uger. Det er lidt rart at der kommer noget vand igen. Planter, og især vores nysåede græs, trænger til det. Denne weekend var vi på tur til Jess brors indflytterfest. De købte hus for et halvt års tid siden og vi har desværre endnu ikke set det… nok mest pga. Bassemanden, jeg må indrømme at vi har haft lidt at se til på den front. Men nu skulle det være. Lillefisen kan også sagtens tåle at sidde i sin autostol længere tid ad gangen. At han så også har fået en mening om hvorlænge han vil sidde der er en helt anden sag. Nu er det noget med at planlægge efter hans lur og mad.

Det var rigtig fint at være på tur, dejligt at se familie igen. Vi overnattede hos familie på Fyn og på vej hjem derfra fik vi den idé at stoppe forbi Sanderumgaards romantiske have på Fyn. Jeg har set og været en del i romatiske haver samme med min famile. Jeg syntes romantiske haver, og natursynet der ligger til grund for dem er rigtig sjovt. Naturens voldsomhed, meeeen i en meget tæmmet udgave. Så har man gået på tur ud til eremithytten og reciteret et lille digt. Eller krydset en djævelsk voldsom flod på en bro af pindebrænde. Men måske var broen kun 1 m høj, og floden var i virkeligheden en lille bæk med 3 cm vand. Alligevel har haven, og naturen været en meget kraftig inspirationskilde til både livsførelse, poesi og kunst, som en reaktion mod barokkens strenge linjer og tvang af både natur, krop og opførsel.

Sanderumgaard

Sanderumgaard blev anlagt af Johan Bülow i 1793 og han forfinede og plejede haven frem til sin død i 1828. Herefter forsvandt interessen for haven, og den er først for nylig (1990erne) blevet genskabt. I 2010 efter en donation fra Realdania fik de også restaureret de små hytter der hører en romantisk have til. Det særlige ved haven er, at der er så meget vand, det var en marsk før den blev drænet og haven blev anlagt. Mine fotos gør den sket ikke ære, men det blev til nogle hurtige skud, da jeg ikke helt havde husket mit gode kamera. (flot Nina…)

Nina Marquardsen Fotografi - Sanderumgaard Nina Marquardsen Fotografi - Sanderumgaard Nina Marquardsen Fotografi - Sanderumgaard Nina Marquardsen Fotografi - Sanderumgaard Nina Marquardsen Fotografi - Sanderumgaard Nina Marquardsen Fotografi - Sanderumgaard

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.