Om Kaffe…

Det er længe siden jeg har skrevet om kaffe – faktisk er det efterhånden også længe siden hele mit liv handlede om kaffe. Dengang arbejdede jeg for Blue Bottle Coffee Co., men efter vi kom tilbage til DK måtte jeg bare indse at kaffen var meget meget værre end jeg var vant til. Det der med de små smarte roastere var ikke nået hertil. Så begyndte jeg at arbejde i et firma med 450 mand i samme bygning, og så bliver kaffen først rigtig slem. Men efter nogle år har jeg fundet noget godt. Først og fremmest Københavns bedste og hyggeligste kaffebar Forloren Espresso som ligger i St. kongensgade. Men please, bliv væk med jeres børn, babyer, strollere, ingefærshots og speltboller. Det er en kaffebar ikke en café!! Der er jazzmusik på anlægget, der ligger bøger fremme om fotografi af store folk som William Eggleston, Joel Sternfelt, Robert Frank osv. dagens aviser og udvalgte blade. Man kommer for at passe sig selv, man kan læse lidt avis og vist nok spise en cookie hvis det går højt. Det fedeste er den omhu kaffen bliver lavet med og at Niels altid kan fortælle meget præcist om kaffen og henter en del forskellige hjem fra rundt om i landet. (og der er altså ikke nogen der betaler mig for at skrive dette)

Selv kan jeg naturligvis ikke tage ind til Kbh hver gang jeg vil have en god kop god kaffe, så jeg køber selv mine bønner hos Holy Bean. Det er ikke helt så fedt som når Niels laver min kaffe, men stadig ret godt. Nu har de vist endda en lille café også, og endelig noget der ikke kun er at finde i hovedstaden, så hvis man rammer fyn er der et godt sted at tage til. Den anden dag havde sparkefisen holdt mig vågen fra 01.44 og tilfældigvis faldt det sammen med at jeg lige havde bestilt 2,5 kg kaffe fra Holy Bean. På en eller anden måde gav det god mening.

Nina Marquardsen Fotografi - om kaffe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.