Terminsdag

I dag er dagen… sparkefisens terminsdag. Egentlig lidt underligt at det hedder “termin” når det burde være i dag det hele for alvor begynder. På engelsk er det “due date” hvilket mest henviser til barnet, men på dansk henviser vi åbenbart til selve graviditeten.

Jeg har læst mig til, at det kun er omkring 5% der faktisk føder på selve terminsdatoen og jeg tror heller ikke jeg kommer til det. De sidste par dage har jeg haft lidt murren i underlivet, lidt som når man skal have menstruation, men uden egentlige smerte, blot lidt “trækken”. Samtidig er der ikke en plukve i sigte, men det er vist meget normalt ikke at kunne mærke dem som førstegangs.

Samtidig ved jeg godt, at vi ikke har med en eksakt videnskab at gøre. Barnet burde blive født i gennemsnit 266 dage efter befrugtningen. Nu er jeg en af dem der ved præcis hvornår jeg har ægløsning, så jeg ved også at i dag er det præcis 266 dage siden. Men det er jo stadig ingen garanti for at den lille fis har lyst til at komme ud i dag. Et gennemsnit kan man jo heller ikke bruge til så meget, når man gerne vil vide ret præcist hvornår der sker noget.

Det er blevet sværere for mig at sove ordentligt de sidste uger. Jeg bliver træt og falder i søvn, og efter ca. 1 time vågner jeg igen og kan ikke sove før flere timer senere. Tanker om fremtiden flyver rundt: Kan vi nu finde ud af det? Går det hele godt? Er han helt normal og dejlig derinde? Alt muligt roder rundt. Jeg taler med Jess om det, han beroliger mig og siger det er sikkert helt normalt, når man står foran en stor omvæltning, som man ikke ved hvad bringer. Han siger at det om ikke andet er normalt for mig 🙂 Når jeg tænker på hvordan jeg ellers kan reagere på ukendte situationer, syntes jeg at jeg har taget hele forløbet meget roligt. “Nervous Woman” har ikke været på banen.

Ny taktik

For ikke at gå og vente på sparkefisen har jeg nu skiftet taktik og er begyndt at lave alt muligt, så jeg slet ikke har tid til at føde. Ta’ den din lille laban <3

I sidste uge gik jeg i gang med at male køkkenet. Vi har længe gerne ville lidt væk fra det meget hvide look, så det får lidt mere karakter og vi er nu gået all-in.

Jess og Jeg har haft en særdeles dejlig og produktiv weekend. Lørdag malede han det sidste stykke færdigt, vi købte ind til og fik lavet jule-depresion med kalenderlys. Besøgte udstillingen med Marianne Eriksen Scott-Hansens blomster som jeg nævnte her. I går søndag byggede Jess trin til terrassen, ryddede op i plantekasserne og vi bagte ca. 100 vaniljekranse.

Vi har stadig en lidt spændende situation med nedgangen til huset, en ca. to meter grusbunke. Men hvad hulen, det skal vi nok få styr på, nu har vi i hvert tilfælde snakket med en fyr der kan lave det, så vi venter bare på priser. (Hjælp – det bliver dyrt!!)

Indtil videre er vi bare så klar til december måned, terminsdag eller ej.