Det regner og jeg har officielt ramt uge 39. Fra nu af kan der gå fødsel i den hvert øjeblik det skal være. Sparke-fisen har fundet ud af at han kan ramme mine ribben, og det får vi begge meget fornøjelse ud af. Jeg tror i dag var første gang hvor jeg for alvor følte mig monster gravid på den besværlige måde. Måske naturligt når pladsen begynder også at blive virkelig trang derinde. Jeg har ikke før følt mig decideret tung – maven er besværlig jovist, men sjældent tung. Når jeg får varme hænder føles mine fingre tykke.
Lille-fisen har ligger “rigtigt” med hovedet ned i mit bækken lige siden uge 32 og han har ikke flyttet meget rundt på sig siden, så han er sådan set klar og har været det længe. Det er rart at vide at han bare kan komme ud når han vil. Jeg vil dog helst have at han holder sid derinde frem til terminen, men dog heller ikke meget over, det er i forvejen ret tæt på jul. Nedenfor et regnvejrsbillede – jeg har tidligere skrevet om regn her og kan stadig rigtig godt lide regn.