Dette indlæg har været meget længe undervejs… faktisk har det kløet i fingrene for at skrive på bloggen her på det sidste, men jeg kan godt være lidt af et pindsvin, og har ikke lyst til at fortælle om noget som måske ikke bliver til noget. Ej heller har jeg lyst til at udbasunere alle overvejelser om hvad vores næste træk bliver.
Lige siden vi kom hjem fra Californien, og især det sidste halve år har jeg haft en ekstrem trang i mig til at skifte alt. På mange måder var det helt ideelt at kunne samle trådene op hvor jeg forlod dem, på den anden side er man ikke den samme, så hvad der før passede kan nu virke trangt.
Samtidig skal jeg også passe på hvor mange forandringer jeg sætter i gang på en gang. Jeg ved af tidligere erfaring at det godt kan blive for meget. Men lige nu har jeg det som om som om jeg slet ikke kan klare nogle af de forhold som jeg var vant til. Mere præcist har jeg en vild trang til at skifte mine jobs ud, min lejlighed, min bank og selv mit hår, som jeg allerede har skiftet. Manden beholder jeg 🙂
Nu er de store skift ved at være på plads – jeg har fået nyt job som jeg er startet på og er glad for. Jeg har sagt op på de to gamle jobs – en følelsesmæssig hård beslutning hvor især ALJ trak tænder ud. Vi skrev under på et nyt hus vi skal til at bygge. Det er som om at min hjerne omsider kan beskæftige sig med andre ting end alle de her skift. Som om jeg igen kan føre en normal samtale med folk uden at der kører et helt sæt rulletekster inde bag pandelappen. Jeg har været så sindsygt træt – ikke på den fysiske måde, men mentalt har jeg været hel færdig. Nu er mit indre RAM lager er ved at være tilbage på normaltilstand igen, og det er virkelig dejligt.
I Januar afsluttede jeg hos ALJ og på KADK samtidig med at jeg started på mit nye job og færdiggjorde Arkitektur pædagogikum fra KADK. Så nu har jeg for første gang i lang tid kun ét job.