USA er et land bygget af emigranter, næsten alle har et andet land end USA hvor deres rødder er (undtagen “The Natives” i reservaterne som vi ikke taler så meget om) F.eks. er min veninde M oprindeligt Irsk – og identificerer sig også sådan selvom hun aldrig har været ude af USA, intet forhold til Irland har, og så vidt jeg ved har hendes forældre det heller ikke. Derudover er der flere kategorier blandt de mennesker vi omgås:
De evige nomader:
Har bevidst fravalgt børn og traditionelt familieliv for at kunne flytte rundt efter job, interesser, oplevelser og øvrigt forgodtbefindende. Jeg har aldrig før mødt mennesker der i en alder af 30 siger (og mener det vel at mærke) at de ikke vil have børn. De er ikke aggressive singler eller har problemer med at slå sig ned -de er faste hengivne par der nyder deres liv og intet behov har for at være flere end de er. Der er heller ikke noget politisk i beslutningen. (Selvom en af dem bemærkede at den CO2 de ikke udleder på vores varme overbefolkede jord, ved ikke at reproducere gør, at de faktisk ikke behøver bekymre sig mere om det)
De temporære nomade:
Folk der for en tid flytter kloden rundt efter job, eventyr og interesser, men som også ved, at de på et tidspunkt nok slår sig ned i hjemlandet (eller den enes hjemland), stifter familie og bliver boende. Her er der grader af eventyrlyst, nogen er bare på eventyr i 3-6 måneder, nogen i 4-6 år.
De indfødte:
Amerikanere der via job eller ægtefæller er landet herovre, men stadig betragter f.eks Cincinnati Ohio, eller Portland, Oregon som deres egentlige hjem, og nok på et tidspunkt vil flytte tilbage. De fortsætter egentlig bare deres liv som om de ikke var flyttet – svarer mere til at flytte fra Aalborg til Slagelse (eller noget andet eksotisk)
Emigranterne:
Danskere som i udgangspunktet “bare” er flyttet. Dvs. de har besluttet at dette er deres nye hjem, ikke motiveret af eventyr eller udlængsel, men mere praktiske overvejelser – Jeg kan selvfølgelig kun gætte på hvad der i virkeligheden motiverer folk – men hvad jeg har hørt så virker det som om, de har set muligheden for et bedre familie/liv med muligheder de ikke har i Danmark. Dem vi kender er så nødt til at vente på det eftertragtede Greencard før de begge kan arbejde, da længere ophold forudsætter en anden visa type. Derfor er kvinderne ofte hjemmegående. (Igen – ingen rigtige Spouse-mænd)
Hvad der virkelig er det spændende er, at variationen er så stor, der er mange andre måder folk lever på, som intet har at gøre med at være et aggressivt, yuppieficeret karrieremenneske der på et tidspunkt overgiver sig og får født nogle børn. Nomaderne har en ekstrem frihed i både bevægelse og tankesæt, der er ikke så langt fra tanke til handling, ikke så mange uforløste drømme og “det vil jeg gerne engang gøre”, men kun nye muligheder. Det hænger naturligvis sammen med at de er ekstremt mobile, ikke kun fysisk, men mange forsker eller har fag der ikke binder dem til en bestemt region – kirurger, fysikere, biologer og international økonomi, men også arkitekter, grafikere, og kunsthistorikere – og de taler flydende mindst 2-3 sprog. De lever også billigt, er ikke afhængige af to indkomster, men skiftes lidt til at være forsørger. (og så er de skide kloge næsten hele bundtet) Så der er en lethed i deres natur, som er ekstremt behagelig at omgås, mange mange ting de ikke beskæftiger sig med. Men det betyder ikke, at de lever et overfladisk liv, eller ikke involverer sig i det sted de er.
Det kan måske sammenlignes lidt med et udvidet studieliv, bortset fra at de er voksne mennesker og har truffet valg, er gifte og har et intellektuelt overskud generelt. At være i det miljø vi er i for tiden giver virkelig grund til reflektion, nu er det også lettere, hvis man ikke har så meget andet at lave end at reflektere – men jeg kan ikke lade være med at tænke over hvordan vi selv vil leve på sigt – og hvor vores værdier egentlig er. Jeg er ikke kommet frem til noget, men jeg har heller ikke så travlt 🙂
Billedet er fra ‘Lassen Volcanic National Park’ – hvor vi var på tur med Mor og Far i Juli!
