For et par dage siden fik jeg en invitation til udstillingsåbning med Peter Märkli i Zürich. Åbenbart stopper han som professor på ETH-Z og i den anledning har han og Chantal lavet en publikation og en udstilling med studiearbejder. Jeg ved ikke om jeg kan nå ned til udstillingen, sikkert ikke, nu hvor jeg har nyt job og ingen ferie -og det er med lidt kort varsel. Men det fik mig til at tænke over hvor vigtig min tid i schweiz egentlig var – karrieremæssigt og rent indlæringsmæssigt er det nok det vigtigste jeg nogensinde har gjort.
Samtidig kom jeg til at tænke på, også i forbindelse med mit nye job hvor jeg ikke tegner mere, at den måde han taler om arkitektur på er ret fantastisk. Det er efter min mening essensen af havd faget handler om, jeg kan ikke engang beskrive det ordentligt. Märkli har en evne til at give faget mening og hans tilgang handler om livet selv, hvordan man egentlig lever. Så kan man være enig eller uenig i udtrykket.
Selvom jeg ikke arbejder som arkitekt mere, har jeg ikke mistet min skabertrang, faktisk er det stærkere end før fordi jeg ikke får det ud på arbejdet. Så jeg prøver at kanalisere det over i blog, fotos, collager og vores hus.
I forbindelse med udstillingen skrev jeg med en veninde i CH, og hun fortalte at ikke kun er mit arbejde fra ETH udstillet, men jeg er vist nok også med i bogen. Jeg blev meget stolt da jeg hørte det. Det bekræfter også mig selv I at jeg har taget et frit valg, da jeg valgte ikke at tegne mere.
